4.888 medarbejdere på AU har besvaret spørgeskemaet om fysisk APV. Resultaterne viser meget få problemer i forbindelse med fx kemiske forhold og sygefravær, mens der er plads til forbedringer af indeklima, støj og arbejdspladsens indretning.
20.11.2015 |
Med en svarprocent på 61 % er dette års resultater af den fysiske APV nu blevet samlet i en rapport, og medlemmer af AU’s arbejdsmiljøorganisationer er gået i gang med at udarbejde lokale handlingsplaner.
Resultaterne fra den fysiske APV viser, at 98-99 % ikke oplever nogen problemer med biologiske og kemiske forhold på AU. Ligeledes oplever 96 % ingen problemstillinger i forbindelse med ulykkesfarer og sygefravær. I forhold til de ergonomiske forhold har 91 % ingen problemer, mens 9 % peger på problemer - særligt inden for arbejdsstillinger.
Anderledes ser det ud med indeklima (fx varme, lugt og træk), støj (fx mennesker og apparatur) og arbejdspladsens indretning (fx pladsforhold), hvor 21 % angiver, at de oplever problemer.
Medlemmerne af AU’s arbejdsmiljøorganisation har fået adgang til det lokale rapportmateriale og er gået i gang med at udarbejde lokale handlingsplaner.
Overordnede resultater:
| Har angivet problemer | Har ingen problemer |
Fysiske forhold | 21 % | 79 % |
Ergonomiske forhold | 9 % | 91 % |
Kemiske forhold | 2 % | 98 % |
Biologiske forhold | 1 % | 99 % |
Ulykkesfarer | 4 % | 96 % |
Sygefravær | 4 % | 96 % |
Svarprocent: 61 % af medarbejderne på AU.
Der er igangsat følgende aktiviteter for at udbedre problemstillingerne vedrørende arbejdspladsens indretning og vedrørende arbejdsstillinger:
AU gennemfører hvert 3. år den lovpligtige APV for at understøtte AU’s kerneaktiviteter og fremme godt fysisk arbejdsmiljø på AU.
Yderligere oplysninger
|