En gruppe forskere fra Aarhus Universitet står bag en evaluering af Aarhus 2017 - rethinkIMPACTS 2017. Læs forskernes foreløbige status på to store undersøgelser i projektet.

11.12.2017 | Louise Ejgod Hansen

I forbindelse med afslutningen på Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 gør rethinkIMPACTS 2017 ved Aarhus Universitet foreløbig status* for to af de store undersøgelser af kulturhovedstads¬projektet.

1) Befolkningsundersøgelsen baseret på en række spørgeskemaundersøgelser, som gennemføres i samarbejde med Kantar Gallup i perioden 2015 – 2018.

2) Publikumsundersøgelserne ved samtlige MEGA / FULDMÅNE EVENTS samt et udvalg af almindelige Aarhus 2017-events, som gennemføres af rethinkIMPACTS 2017 i løbet af 2017. 

Undersøgelserne er et led i den forskningsbaserede evaluering af Aarhus 2017, der afslutte med en endelig evalueringsrapport ultimo 2018.

Mere positiv holdning til kulturhovedstadsprojektet

Befolkningen i Region Midtjylland er i perioden 2015-2017 blevet mere positive over for Aarhus 2017. Således har foreløbigt 53% i 2017 angivet, at de er delvist/meget positive over for kulturhovedstadsprojektet – en stigning fra 40% i 2015. Samtidig er andelen af delvist/meget negative faldet fra 19% til 12%. En tilsvarende bevægelse ses i befolkningens holdning på nationalt plan.

”Udviklingen er sket i takt med et stigende kendskab til Aarhus 2017 blandt befolkningen i Region Midtjylland. I 2015 havde 30% aldrig hørt om Aarhus 2017, i 2016 var andelen 16%, mens det kun er 5% af midtjyderne, som pr. september 2017 angiver, at de endnu ikke har hørt om Aarhus 2017”, siger projekt- og forskningsleder Louise Ejgod Hansen.

Dog ser det ud til at den positive holdning i løbet af selve kulturhovedstadsåret har været lidt vigende. I marts 2017 var 60% af den regionale befolkning delvist/meget positivt stemte, mens det i september 2017 var 49%. For den nationale befolkning er andelen af positive faldet fra 47% i marts til 44% i september. Samtidig er andelen af delvist/meget negative steget fra 9% til 14% for den regionale befolkning og fra 7% til 10% for den nationale. I det hele taget har en større del af befolkningen altså dannet sig en holdning til kulturhovedstads­projektet i løbet af året, hvilket også ses ved, at andelen, der har svaret ’ved ikke’, er faldet.

Lidt større kulturforbrug især på forestillinger og museer

Sammenlignet med 2015 kan der indtil videre i 2017 spores en lille stigning i den regionale befolknings generelle kulturforbrug, primært hvad angår genrerne forestillinger (dans, teater, show mm.) og til dels museer/gallerier/kunstudstillinger. Ses der mere specifikt på deltagelsen i Aarhus 2017-events, så angiver knap 6 ud af 10 borgere i Region Midtjylland pr. september 2017, at de har deltaget i et eller flere Aarhus 2017-events. På nationalt plan har hver fjerde dansker (pr. september 2017) deltaget ved et Aarhus 2017-event. Samtidig viser data fra publikumsundersøgelserne, at gennemsnitligt hver fjerde publikummer faktisk ikke var klar over, at vedkommende deltog i et Aarhus 2017-event. Ved de større events (mega-/fuldmåneevents) er det dog kun hver femte publikummer, der ikke på forhånd var klar over, at der var tale om et Aarhus 2017-event.

Aarhus 2017-events vurderes meget positivt

Mere end 3 ud af 4 publikummer vurderer deres oplevelse af Aarhus 2017s MEGA / FULDMÅNE EVENTS som delvist/meget positiv. Endnu mere positiv er vurderingen af de almindelige events, hvor 9 ud af 10 publikummer angiver deres oplevelse som delvist/meget positiv.

Nytænkende og folkelige events til det brede, mangfoldige publikum

Kulturhovedstadens tema om at gentænke (LET’S RETHINK) ser ud til at slå igennem i publikums oplevelse af eventene. Publikum oplever i overvejende grad både MEGA / FULDMÅNEEVENTS og de almindelige Aarhus 2017-events som nytænkende frem for traditionelle. Kun hhv. 6% og 7% af publikum oplever således eventene som traditionelle, mens det for hhv. MEGA / FULDMÅNEEVENTS og de almindelige Aarhus 2017-events er 81% og 84%, der oplever eventene som nytænkende.

Derudover oplever publikum de forskellige Aarhus 2017-events som overvejende folkelige frem for elitære. Dette er især tilfældet for MEGA / FULDMÅNEEVENTS, hvor 55% af publikum oplever eventene som folkelige, mens 18% oplever eventene som elitære. Dette hænger fint sammen med, at 77% af publikum ved MEGA / FULDMÅNEEVENTS samtidigt oplever disse som henvendt til et bredt og mangfoldigt publikum, mens kun 12% mener, at eventene henvender sig til et snævert og specifikt publikum.

Hvem var publikum?

Overordnet er publikum ved de forskellige typer af Aarhus 2017-events relativt ensartet. Både ved de almindelige events såvel som MEGA / FULDMÅNE EVENTS er 2 ud af 3 publikummer kvinder, og godt og vel halvdelen af publikum er over 50 år. Samtidig er publikum relativt veluddannede; knap 2/3 af publikum har en lang eller mellemlang videregående uddannelse.

Publikums mobilitet lader til at trække mod Aarhus. Ved events afholdt i Aarhus Kommune (både MEGA / FULDMÅNE EVENTS og almindelige events) er 50% af publikum lokale, dvs. bosat i Aarhus Kommune, men samtidigt tiltrækker events i Aarhus i væsentlig udstrækning publikum fra det øvrige Region Midtjylland (20%) og det øvrige Danmark (25%). Ved events i det øvrige Region Midtjylland (uden for Aarhus Kommune) er billedet et andet. Her er knap 3/4 af publikum bosat ude i regionen, mens 14% bor i Aarhus Kommune, og 12% kommer fra det øvrige Danmark.

 

Evalueringen af Aarhus 2017

rethinkIMPACTS 2017 står for den officielle evaluering af Aarhus 2017. Befolknings- og publikums­undersøgelserne er kun to blandt en række af forskellige undersøgelser, rethinkIMPACTS 2017 gennemfører (andre undersøgelser dækker fx regionens kulturinstitutioner, frivillighedskorpset v. Aarhus 2017, mediernes dækning af kulturhovedstadsprojektet m.fl.). Den samlede evaluerings hovedresultater forventes præsenteret på en konference i november 2018.

 

Se flere resultater fra befolknings- og publikumsundersøgelserne på rethinkIMPACTS 2017s hjemmeside.

For yderligere uddybning kontakt projekt- og forskningsleder Louise Ejgod Hansen på mobil: +45 25 56 69 35 eller e-mail: draleh@cc.au.dk.

 

 

* De præsenterede data er foreløbige, da undersøgelserne endnu ikke er afsluttet. Dataene repræsenterer derfor et her-og-nu-nedslag i rethinkIMPACTS 2017s befolknings- og publikumsundersøgelser gennemført frem til hhv. september og oktober 2017. Der indsamles fortsat publikumsdata frem til og med afslutningen 9. december samt befolkningsdata frem til starten af 2018.

Befolkningsundersøgelserne er på dette tidspunkt samlet set baseret på hhv. 3.368 regionale og 2.614 nationale respondenter, mens publikumsundersøgelserne pt. favner 6.011 respondenter. De afrapporterede publikumsdata er uvægtede i forhold til antallet af respondenter ved de enkelte events. Dette betyder, at de events, hvor deltager- og respondentantallet er højt, påvirker resultatet mere end events med få deltagere (og få respondenter).