Et EU-topmøde og afvikling af europæisk Melodi Grand Prix kan sagtens finde sted inden for murene på Ringgaden i Aarhus, når Lisanne Wilken udvikler nye undervisningsformer til de danske og internationale studerende på Europastudier. Hun modtager Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris 2013 for pædagogisk pionerarbejde i det internationale klasseværelse.

13.09.2013 | Anja Kjærgaard

Foto: Lars Kruse

Hun har altid haft tæft for at undervise, og det gik godt i lang tid, men en dag stødte hun ind i et hold, hvor ligegyldigt hvad hun gjorde, så fungerede det ikke. Hun kunne have valgt at trække på skuldrene og tænke: ”skidt pyt,” men det ligger ikke til Lisanne Wilken. Kendetegnende for den 53-årige lektor på Europastudier er, at hun vil forstå, hvad der foregår omkring hende.

”Jeg læste så et sted, at man i international pædagogik skulle være opmærksom på, at de store kulturforskelle i et internationalt klasseværelse ofte bevirker, at der ikke er plads til humor. Så jeg tænkte: det er det, der er gået galt, for jeg har virkelig et arsenal af dårlige vittigheder,” fortæller hun med glimt i øjet, men med eftertryk på virkelig.

Så kørte hun et hold mere igennem - nu uden vittigheder, og det var med hendes egne ord ”ikke en katastrofe, men jævnt kedeligt.” Det har det til gengæld ikke været siden, for det var startskuddet til at finde ud af, hvad hun skulle stille op i et klasseværelse, hvor der sidder studerende, der taler den halve verdens sprog og med vidt forskellige faglige og kulturelle baggrunde, som tilfældet er på kandidatuddannelsen i Europastudier.

Aktie i pinligheden
Og hun fandt ud af to ting. For det første at man selvfølgelig godt kan have humor i et internationalt klasseværelse, for som hun konstaterer, efterfulgt af en smittende latter: ”Det er selvfølgelig klart, det er ikke alle, der synes, jeg er sjov, men det behøver man jo ikke være udlænding for.”

Det andet hun fandt ud af var, hvor godt et fagligt miljø hun var, og stadig er, en del af. Et miljø, hvor det er helt legitimt at sige, hvis noget ikke fungerer optimalt, og hvor man i fællesskab kan diskutere, hvordan man kommer videre.

Og hun fremhæver flere projekter, der med succes, er blevet afholdt på Europastudier som for eksempel ”Projektet”, der er en særlig integrerende undervisningsform, hvor de studerende bruger deres kulturelle og faglige baggrunde som en ressource i fælles projekter.

”Projektet” har også udmøntet sig i pædagogiske tiltag som Euro-Sim, et rollespil, hvor de studerende gennemspiller et EU-topmøde med forskellige roller som for eksempel ministre, pressefolk og lobbyister. Og endelig har Lisanne Wilken også i sin undervisning inddraget Melodi Grand Prix, hvor de studerende kan føle sig lige-værdige, fordi alle lande, som hun udtrykker det, her har haft en aktie i pinligheden.

Og det er netop dét, der er kernen i det pædagogiske arbejde – som studerende skal man føle, man har en aktie eller et medejerskab i undervisningen. De pædagogiske projekter skal skabe en form for ligestilling i det internationale klasseværelse.

En pædagogisk praksis, der har været fremherskende i efterhånden mange år på Europastudier, og som Lisanne Wilken med stor ildhu har lagt kræfter i at få til at lykkes sammen med de øvrige medarbejdere, som hun gentagne gange fremhæver og inkluderer i sit ”vi”.

Et ”vi” - hun blev en del af i 1997, da hun som uddannet antropolog fra Københavns Universitet blev ansat på Aarhus Universitet først som ekstern lektor, siden adjunkt, lektor og i 2001 med dr.phil. på cv´et med en disputats om EU´s minoritetspolitik.

Det er Anne Knudsens skyld!
Dem, der har kendt Lisanne Wilken fra barnsben vil dog vide, at lektor i Europastudier ligger milevidt fra barndomsdrømmen. Den otteårige Lisanne Wilken var nemlig ikke i tvivl – hun havde læst en spændende artikel om mayaernes gåde og besluttede, at den ville hun løse, når hun blev voksen.

Hun holdt næsten ord, for hun skrev magisterafhandling om mayaerne, men fandt ud af, at der ikke rigtig var en gåde og endte med at vende det akademiske blik mod Europa på en velmenende ordre fra en god studiekammerat på antropologi og senere anerkendt redaktør:

”Det er faktisk Anne Knudsens skyld, for hun sagde: Du skal arbejde med Europa – det synes jeg! Og så var jeg heldig, at jeg blev involveret i et projekt om Europa. Og jeg har faktisk også skrevet en bog sammen med Anne Knudsen om kultur og kulturkonflikter i Europa,” fortæller Lisanne Wilken, der uden omsvøb fremhæver, hvad det egentlig er, der driver hende i det daglige arbejde med undervisning, vejledning og forskning.

”Det der driver mig er, at jeg arbejder inden for et vigtigt forskningsfelt, hvor den viden, der produceres har betydning. Her på Europastudier beskæftiger vi os med noget, der har enorm betydning for de beslutninger, der træffes i samfundet.  En anden ting, der driver mig i mit arbejde, er, at jeg er for dum til at give op. Hvis jeg har en udfordring, er jeg nødt til at løse den,” lyder det bramfrit, og det besvarer samtidig spørgsmålet om, hvorfor en mislykket undervisningssituation eller mayaernes gåde ikke bare kan få lov til at ligge.

Fakta
Aarhus Universitets Jubilæumsfond uddeler hvert år den Pædagogiske Hæderspris til en fremtrædende forsker, som har gjort en særlig stor indsats inden for det universitetspædagogiske område. Hædersprisen, som ud over æren også inkluderer 100.000 kr., overrækkes i forbindelse med AU’s Årsfest 2013.