Uens symptomer og varierende sygdomsforløb hos mange Parkinsonpatienters har undret forskere verden over. Nu kortlægger et omfattende studie fra Aarhus Universitet, at der reelt er tale om to typer af sygdommen, som også bør behandles forskelligt.

21.09.2020 | Henriette Stevnhøj

Parkinsons sygdom er ikke som navnet indikerer én, men to sygdomme, som starter enten i hjernen eller i tarmen. Det forklarer, hvorfor Parkinsonramte beskriver meget forskelligartede symptomer, og det peger på, at personlig medicin er vejen frem for personer med Parkinsons sygdom.
Sådan lyder konklusionen på et studie, der netop er publiceret i det neurologiske tidsskrift Brain.
Bag studiet står professor Per Borghammer og læge Jacob Horsager fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

”Vi har ved hjælp af avancerede skanningsmetoder vist, at Parkinsons sygdom kan opdeles i to varianter, som starter forskellige steder i kroppen. For nogle patienter har sygdommen afsæt i tarmen og spreder sig herfra til hjernen gennem nerveforbindelser. Hos andre starter sygdommen i hjernen og spreder sig til tarmen og andre organer, eksempelvis hjertet,” forklarer Per Borghammer.

Opdagelsen kan få stor betydning for fremtidens behandling af Parkinsons sygdom, som bør tage afsæt i den enkelte patients sygdomsmønster, mener Per Borghammer.

Skanninger afslører sygdommens startsted

Parkinsons sygdom er kendetegnet ved langsom ødelæggelse af hjernen på grund af ophobet alpha-synuclein, et protein, der skader nerveceller. Det fører til de langsomme, stive bevægelser, som mange forbinder med sygdommen.
I studiet har forskerne benyttet avancerede PET og MR-skanningsteknikker til at undersøge personer med Parkinsons sygdom. Også personer, der endnu ikke har diagnosen, men som er i stor risiko for at udvikle sygdommen, er med i studiet. Det er personer med diagnosen REM søvn adfærd syndrom, som har en øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom.

Studiet viste, at nogle patienter havde skader i hjernens dopaminsystem, før der opstod skader i tarm og hjerte. Hos andre patienter afslørede skanninger skader i tarmens og hjertets nervesystem, før skaderne i hjernens dopaminsystem var synlige.

Det er væsentlig viden, som gør op med den forståelse, der hidtil har hersket omkring Parkinsons sygdom, siger Per Borghammer.

”Indtil nu har mange opfattet sygdommen som relativ homogen og defineret den udfra de klassiske bevægeforstyrrelser. Men vi har samtidig undret os over, hvorfor der var så stor forskel på symptomerne hos patienterne. Med den nye viden giver de forskellige symptomer mere mening, og det er også i denne optik, den fremtidige forskning skal ses i,” siger Per Borghammer.  

Brain- eller body-first afgør behandling

De to typer Parkinson betegnes af forskerne som body-first og brain-first. Hos body-first kan det være særligt interessant at studere tarmens bakteriesammensætning, det såkaldte mikrobiom.

”Det er for længst påvist, at Parkinsonpatienter har et anderledes mikrobiom i tarmen end raske, uden at vi har kendt betydningen til bunds. Nu da vi kan identificere de to typer Parkinson, kan vi undersøge, hvilke risikofaktorer og eventuelle genetiske faktorer, der måtte være forskellige ved de to typer. Næste skridt er at undersøge, om eksempelvis body-first Parkinson kan behandles ved at behandle tarmen med fæcestransplantationer eller andet, som påvirker mikrobiomet,” siger Per Borghammer.

”Opdagelse af Brain-first Parkinson er en større udfordring. Denne variant af sygdommen er formentligt relativt symptomfri, indtil bevægeforstyrrelsessymptomerne afslører diagnosen. På det tidspunkt har patienten allerede tabt mere end halvdelen af dopaminsystemet, og det vil derfor være vanskeligere at finde patienterne tidligt nok til at kunne bremse sygdommen,” siger Per Borghammer.

Ny viden giver håb om bedre behandling

Studiet fra Aarhus Universitet er longitudinelt, dvs. at deltagerne indkaldes igen efter tre og seks år, hvor alle undersøgelser og skanninger gentages. Det gør studiet ifølge Per Borghammer til det mest omfattende nogensinde, og det giver forskere værdifuld viden og afklaring om Parkinsons sygdom – eller sygdomme.

”Tidligere studier har indikeret, at der var to forskellige typer Parkinson, men det er først med dette studie, som er designet til at afklare spørgsmålet, at det er påvist. Med det får vi viden, som giver håb om bedre og mere målrettet behandling til fremtidige personer, som rammes af Parkinsons sygdom,” siger Per Borghammer.

Ifølge Parkinsonforeningen har 8000 personer med Parkinsons sygdom i Danmark, og op mod otte millioner personer i verden er diagnosticerede med Parkinsons sygdom. Dette tal forventes at stige til 15 millioner i 2050 pga. den aldrende befolkning.

 

Bag om studiet

• Studiet er et prospective case-control stadium
• Lundbeck Fonden har finansieret studiet
• De vigtigste samarbejdspartnere er Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, privatpraktiserende neurologer Jacob Geday, Jonas Kraft, Einar Bech og Christian Albrecht, Kiel University, Tyskland
• Den videnskabelige artikel: https://academic.oup.com/brain/advance-article/doi/10.1093/brain/awaa238/5896254?searchresult=1 

Forskningsresultatet er afsat til og bragt i videnskab.dk

Kontakt

Professor Per Borghammer

Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Nuklearmedicin, PET, Aarhus Universitetshospital

borghammer@clin.au.dk
Mobil: 28 26 10 39