Arkæologen Jeanette Varberg har siden barndommen været fascineret af fortiden. Den førte til studier på Aarhus Universitet, et sensationelt fund og stillingen som museumsinspektør på det nye Moesgaard Museum. Nu har hendes talent for formidling indbragt hende årets Rosenkjærpris.

24.11.2014 | Helge Hollesen

”Det er Santorini, der sprænger i luften.”
Jeanettte Varbergs forklaring på det pludselig brag i udstillingen på det nye Moesgaard Museum bliver afleveret med umiskendelig Odense-accent og et smil, der røber både stolthed og glæde over den imponerende præsentation af bronzealderen i Danmark, som den 36-årige museumsinspektør har ansvaret for.

Braget fra en af historiens største naturkatastrofer er afsæt for den udstilling. Med vulkanudbruddet bryder et handelsimperium sammen, og et nyt begynder i den græske by Mykenes.

Det får afgørende betydning for Danmark, som blandt andet får en omfattende eksport af rav til det nye græske handelscentrum. Det gør Danmark til en af periodens rigeste kulturer.

Arkæolog med en mission
Her er vi så fremme ved Jeanette Varbergs vision eller mission: At få os til at forstå, at dansk udsyn i perioden fra 1800-500 f.Kr. rakte længere end bondens udsigt til oksens bagdel foran ploven, som hun forklarede en af de mange gange, hun har optrådt i medierne.

Det gjorde Jeanette Varberg, da hun sammen med andre arkæologer fra Aarhus Universitet i 2007 på Papua Ny Guinea fandt et måske 2000 år gammelt skelet, der nødvendiggør en omskrivning af Thor Heyerdals teori om, hvordan Stillehavsøerne i blev beboet.

Og i år førte hendes undren over en blå glasperle i en papæske gemt væk i magasinerne på Moesgaard til den sensationelle erkendelse af, at oldtidens danskere gik med smykker fra Mesopotamien og allerede dengang var del af en meget mere åben verden end den konventionelle viden lod ane. 

Krig hører til det at være menneske
Nu er Jeanette Varberg igen i fokus. DR har blandt 50 kandidater udvalgt hende til at modtage årets Rosenkjærpris, fordi hun ”har vist evner for at gøre et vanskeligt stof tilgængeligt for et bredere publikum i en forståelig og levende form” 

Hæderen høster hun for sin bog “Fortidens slagmarker”, hvor hun fortæller om krige og konflikter fra stenalder til vikingetid og slår fast, at de kan være gode for samfundsudviklingen.

”Vi var aldrig kommet til nutidens samfund, hvis nogen ikke havde kæmpet for det gode. Mit arbejde har lært mig, at krig hører til det at være menneske. Når vores sikkerhed, familie og adgang til mad bliver truet, vil vi forsvare os,” begrunder arkæologen nytten af krig.

Ud over de 50.000 kroner, der følger med prisen, får Jeanette Varberg i seks radioforedrag mulighed for at rokke ved lytternes opfattelse, hvordan livet formede sig for vores fjerne forfædre.
”Det har vi ikke et særligt godt billede af,” fastslår Jeanette Varberg, mens en stor gruppe skolebørn som dagens første gæster har retning mod fjerne tider.

En barndom med forhistorien
Nok stod det ikke lige frem i stjernerne, at Jeanette Varbergs fremtid lå i fortiden. Interessen kom dog tidligt og med den også eventyrlysten.

”Som barn var jeg meget optaget af historie, og arkæologien var det mest spændende, fordi den beskæftiger sig med perioder, man ved mindst om. Jeg ville gerne være med til at finde ud af mere,” husker Jeanette Varberg.

10 år gammel fik Jeanette Varberg chancen for at afprøve arkæologien i praksis, da Odense Bys Museer inviterede skolebørn til en uges udgravning.

”Jeg gravede ét stolpehul hele ugen. Det var virkelig kedeligt, så jeg tænkte, at når jeg en gang skulle arbejde, skulle det være i Mexico eller et andet sted med en fortid på jorden og ikke under den,” fortæller Jeanette Varberg.

Arkæologi er også spændende uden Indiana Jones
Det var eventyret hun søgte. Men da hun efter studentereksamen og et år som fri fugl sad bænket på Institut for Forhistorisk Arkæologi på Moesgaard, fik de nye studerende besked om, at de godt kunne gå igen, hvis de havde ambitioner om at skulle være Indiana Jones.

”Da overvejede jeg at gå,” siger Jeanette Varberg.
Siden måtte hun leve med det medieskabte prædikatet ”en dansk Indiana Jones” på grund af skeletfundet på Stillehavsøen. Det huer hende ikke.

”Indiana Jones er kulturimperialist og begår nærmest gravrøveri. Desuden er arkæologien også spændende uden ham,” fastslår Jeanette Varberg.

På vej mod forskerkarriere
Jeanette Varberg skulle bruge et par år til at finde sig til rette på studiet.
”Så besluttede jeg at hænge i, for jeg ville være forsker,” forklarer hun starten på en karriere, hvor hun som 25-årig publicerede sin første videnskabelige artikel i et svensk tidsskrift.

Talentet var indlysende, og det spottede professor Helle Vandkilde, der er en førende forsker i forhistorisk arkæologi. Den unge fynbo blev professorassistent, og forude ventede et ph.d.-stipendium som første trin i en forskerkarriere.

Rundvisninger førte til karriereskift
Den plan fik museumsdirektør Jan Skamby Madsen ændret. Fra begejstrede museumsgæster på Moesgaard fik han nemlig tilbagemeldinger om en ung kvindelig rundviser. Han sneg sig med på en rundvisning og oplevede Jeanette Varbergs talent for formidling.

Det førte til et tilbud om at blive inspektør på det nye Moesgaard Museum, som Jan Skamby Madsen var ved at samle penge ind til.

”Jeg kunne simpelthen ikke sig nej,” Jeanette Varberg og betegner arbejdet med at opbygge det nye museum som oplevelse for livet.

Tanken om en ph.d.-grad ulmer dog stadig i Jeanettes Varbergs baghoved.
”Jeg kan da godt drømme om tid til fordybelse og at få opkvalificeret min forskningskompetence,” siger hun.

Arkæologien bliver hele tiden større
Og der er masser af spørgsmål til fortiden, som kræver svar. Hvordan bevægede vores fjerne forfædre sig rundt? Hvordan så bronzealderens samfund ud? Hvornår begyndte vi at handle over store afstande, og hvordan skete det? Og hvordan kan vi forklare, at der i Egypten findes blonde mumier med ravkæder?

”Arkæologien bliver hele tiden større. I dag bruger vi naturvidenskabelige teknikker, som betyder, at vi begynder at skrive historie på samme måde som historikere, der arbejder med skriftlige kilder,” forklarer Jeanette Varberg.

Hun er meget optaget af at koble det forhistoriske Norden med grækernes og romernes klassiske verden.
”Forhistorisk og klassisk arkæologi er dele af samme system, og vi er en del af den klassiske verdenshistorie,” siger Jeanette Varberg.

På barsel med bogprojekt
Den prisudløsende bog om krige og konflikter gik Jeanette Varberg i gang med, da hun under sin første barselsorlov fik en aftale med Gyldendal. ”Nu får jeg et barn, og hvad skal jeg så bruge min tid på?,” tænkte hun. 

”Svaret kom jo af sig selv, så det var kun lidt, jeg fik læst. Men da jeg to et halvt år senere igen gik på barsel, var jeg mere struktureret og fik en stor del af bogen på plads,” forklarer Jeanette Varberg sit projekt, som der egentlig ikke var tid til ved siden af opbygningen af et nyt museum.

”Det var lidt på trods, og fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg ville gerne gøre almindelige mennesker interesserede i, hvor langt tilbage, vi kan spore krig,” siger Jeanette Varberg, der også har haft tid til at skrive to børnebøger om henholdsvis bronzealderen og slaget i Illerup Ådal.

Historie i fantasy-rammer
Inspirationen til sine bøger har Jeanette Varberg blandt andet fået hos George Martin, der er kaldt vor tids Tolkien. I sin bog Songs of Ice and Fire og HBO-serien Game of Thrones bruger han fænomenet ”historisk mash-up” til at blande historiske begivenheder med et fantasy-univers.

”Han vækker figurer til live med et levende sprog og en knivskarp dialog. Jeg skal vække fortiden til live, så folk kan se den for sig. Jeg skal ikke bruge så meget fantasy, men historiens udviklingen kan sagtens være en god fortællermotor og lige så spændende som en kriminalroman,” siger Jeanette Varberg om sin inspiration.

Den har blandt andet ført til et opgør med tidligere tiders mange forbehold i formidlingen af historien, hvor det var god tone at sige, ”det kan vi ikke vide noget om”. 

”Med støtte fra hjælpevidenskaberne tør vi nu godt sige, at hvis vi skal forestille os fortiden, tror vi, det var sådan og sådan. Det gør jeg i min bog, og det gør vi også her på museet. Men det bygger på forskning og er ikke et "historisk mash-up",” forklarer Jeanette Varberg.

Modet til de skæve spørgsmål
At stykke fortiden sammen ud fra potter, skår og skeletter kræver en veludviklet forestillingsevne og detektiviske evner. Og så skal man have modet til at stille de banale og skæve spørgsmål.

”Da jeg fandt de blå glasperler, kunne jeg have valgt at være pinligt berørt over aldrig at have hørt om dem og bare lade dem ligge. Nu turde jeg spørge, og det førte så til ny viden om danskernes forbindelser med omverdenen for 3000 år siden,” siger Jeanette Varberg om sit arbejde.

Hun gerne bidrage til, at vi reviderer billedet af den køllesvingende hulemand.
”Den biologiske intelligens var mindst lige så høj for 7500 år siden. Faktisk tyder det på, at jægere og samlere skulle være ualmindelig kvikke for at overleve. Nogle forskere peger endda på, at i dag får de mindre kvikke også lov at slippe gennem evolutionens nåleøje,” forklarer Jeanette Varberg, som ikke helt sikker på, om hun deler den kyniske tilgang til evolutionen.

En passion med aktualitet
Studierne af fortiden er en passion for Jeanette Varberg. Men også en passion med adresse til nutiden.

”Med dna-prøver af skeletter kan vi i dag se, at folkevandringer og indvandringsbølger ikke er noget nyt. Et næsten 2000 år gammelt skelet af en mand i en sydsjællandsk grav viste, at han havde en arabisk mor, så vandringer har altid været en del af historien og er noget, vi skal lære at leve med,” siger Jeanette Varberg.

Hun peger også på, at klimaforandringer altid har været et givent vilkår for mennesker.
"Vi har jo netop udviklet teknologier for at kunne overleve dem, og der kunne jeg godt ønske, at politikere gik i dialog med forskere, der har et længere og bredere perspektiv, så de ikke kun træffer beslutninger, der her og nu er bedst for os,” siger Jeanette Varberg.

”Forskning viser, at klimaforandringerne har sin pris. Når klimakurven svinger over vores jordklode, så koster det menneskeliv. Både i form af voldsomme storme og oversvømmelser, men i virkeligheden er det tørken, som er den stille dræber. Den har fået mange store kulturer til at bukke under i krig og konflikt over noget så simpelt som mad og vand,” siger hun

Medierne svigter fortiden
Jeanette Varberg er ikke i tvivl om, at forskningen vil ændre vores syn på fortiden, og at det også er tiltrængt.
”Fjernsynet og andre medier har alt for længe svigtet det store brede fokus på fortiden og historien. Vi mangler simpelthen en nutidig stor fortælling om Danmarks- og verdenshistorien set med nutidens øjne og viden,” mener Jeanette Varberg.

Hun kunne godt drømme om at lede sådan et projekt.
”Det ville være en ønskeopgave.”

• Kender du en alumne fra Aarhus Universitet med en spændende karriere, som vi burde fortælle om, så send dit forslag til alumni@au.dk