Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Patienter med mindre hjertefejl bør følge livslang kontrol

Børn født med et mindre hul mellem hjertets forkamre får ikke tilbudt lukning af deres hul. Ny doktor Sebastian Udholm fra Aarhus Universitet anbefaler i stedet livslang kontrol for at undgå, at defekten giver børnene helbredsmæssige udfordringer senere i livet.

03.11.2021 | Lene Halgaard

Sebastian Udholm undersøgte i sin doktordisputats det, han kalder en glemt patientgruppe med en mindre ASD-defekt og deres helbred over tid.

En af de hyppigste medfødte hjertesygdomme er hul i skillevæggen mellem hjertets to forkamre. Børn med større hjerte-defekter får lukket hullet ved operation, men patienter med mindre defekter bliver ikke behandlet kirurgisk.

Sebastian Udholm forsker ved Institut for Klinisk Medicin i de psykiske og fysiske konsekvenser for patienter med et mindre hul i skillevæggen – også kaldet atrieseptumdefekt (ASD). Han konkluderer i sin doktordisputats, at mindre ASD-defekter kan udvikle sig over tid, og potentielt medføre for tidlig død, kroniske diagnoser, hjerterytmeforstyrrelser, nedsat fertilitet og et påvirket mentalt helbred. Han anbefaler derfor, at patienter med en lille åbentstående ASD-defekt indgår i et livslangt kontrolforløb hos en hjertespecialist for at sikre, at deres helbred ikke lider overlast.

Kontakt
Læge og ph.d. Sebastian Udholm
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mail: sebaudho@rm.dk

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin