-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Et forskningsresultat fra det nationale psykiatriprojekt, iPSYCH viser, at personer med ADHD, der også har en anden psykiatrisk diagnose, er mere tilbøjelige til at stoppe med deres ADHD-medicin.
24.06.2021 |
Forskningsresultatet viser, at personer, der ud over ADHD også har anden psykiatrisk diagnose, for eksempel tics, angst, bipolar lidelse eller misbrug, i højere grad holder op med at tage deres medicin mod ADHD. Foto: Unsplash.
ADHD er en af de mest almindelige psykiske lidelser og bliver blandt andet behandlet med medicin. Medicinen kan være en effektiv måde at reducere symptomerne på og hjælpe med at holde fokus, skabe overblik og struktur, og mindske hyperaktivitet og impulsivitet.
Nu viser et forskningsresultat fra iPSYCH, at personer med ADHD, der også har en anden psykiatrisk diagnose, har højere risiko for at stoppe med deres medicin end personer, der ’kun’ har en ADHD-diagnose.
ADHD-medicin kan opdeles i to grupper; medicin, som virker opkvikkende – også kaldet stimulanser - og ikke-stimulanser, som ofte bruges, hvis en person ikke reagerer godt på førnævnte.
Selvom stimulanser ifølge forskningen virker for de fleste personer med ADHD, kan medicinen give bivirkninger, og op til 50 procent holder op med at tage deres medicin inden for to år efter behandlingsstart.
”Vi fandt ud af, at mennesker, der ud over ADHD også har anden psykiatrisk diagnose, for eksempel tics, angst, bipolar lidelse eller misbrug, i højere grad holder op med at tage deres centralstimulerende medicin eller skifter til en ikke-stimulerende ADHD-medicin,” fortæller forsker i iPSYCH, Isabell Brikell, der står bag undersøgelsen.
Ifølge forskeren kan dette potentielt skyldes en højere risiko for bivirkninger eller lavere effekt af stimulanser hos personer med dobbeltdiagnoser, eksempelvis kan stimulanser i sjældne tilfælde føre til tics, og den enkelte stopper derefter med sin medicin eller afprøver ikke-stimulanser.
”Det er væsentligt at forstå, hvorfor så mange holder op med at tage deres medicin. Forskningen har vist, at behandlingen har en positiv effekt på vigtige parametre såsom skolepræstationer og lavere risiko for ulykker og skader for personer med ADHD,” siger Isabell Brikell.
Forskerne fandt også evidens for, at en højere genetisk risiko for skizofreni og bipolar lidelse er forbundet med en øget risiko for at stoppe med sin medicin.
Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Psychiatry, og undersøgelsen er til dato den største af sin art.
Forskerne har indsamlet oplysninger fra 9.133 personer diagnosticeret med ADHD og deres recepter på ADHD-medicin i Danmark siden 1995.
Undersøgelsen har forsøgt at kortlægge, hvilke genetiske, kliniske (alder ved ADHD-diagnose og anden diagnose) og socio-demografiske faktorer, som moderens uddannelsesniveau, faderens indkomst og forældres eventuelle psykiatriske sygdomshistorie, der kan påvirke risikoen for at stoppe med at tage sin ADHD-medicin.
”Vores resultater bekræfter tidligere mindre undersøgelser ved at vise, at visse psykiatriske dobbeltdiagnoser kan have en negativ indvirkning på behandlingsudfaldene for ADHD,” siger Isabell Brikell og fremhæver, at resultaterne især er interessante for klinikere, der arbejder med ADHD, og som skal træffe beslutninger om behandlingen.
”Med mere viden om hvorfor og hvem, der er i øget risiko for, at behandlingen afbrydes, kan vi klæde klinikerne bedre på til at give disse personer mere målrettet behandling, overvågning og støtte,” siger hun.
Forskerne er netop nu i gang med at analysere genetisk information om mere end 20.000 personer med ADHD, for at teste om undersøgelsens resultater kan bekræftes.
Isabell Brikell
Aarhus Universitet, Institut for Økonomi – Center for Registerforskning
isabell.brikell@econ.au.dk