Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-skolen på Health vil screene alle afhandlinger for plagiering

På Health indfører ph.d.-skolen pr. 1. februar 2015 et nyt screeningssystem for at forebygge plagiering og sikre den fortsatte kvalitet i den videnskabelige forskning.

16.12.2014 | Christina Lund Højfeldt

Alle afhandlinger, der er indleveret efter den 1. februar 2015, vil blive screenet ud fra nogle fastsatte kriterier for plagiering.

Alle afhandlinger, der er indleveret efter den 1. februar 2015, vil blive screenet ud fra nogle fastsatte kriterier for plagiering.

Statsbiblioteket varetager systemet og screeningerne, og et fagligt udvalg for plagiering håndterer sager, hvor der er tvivlsspørgsmål og brug for faglig indsigt. Alle afhandlinger, der er indleveret efter den 1. februar 2015, vil blive screenet ud fra nogle fastsatte kriterier for plagiering.

Lise Wogensen Bach, prodekan for talent og leder af ph.d.-skolen på Health glæder sig over implementeringen af det nye system og ser det som et hjælpeværktøj til at bevare og sikre den akademiske og videnskabelige integritet i afhandlingerne:

”Selve ph.d.-afhandlingen, der består af en oversigt og en række artikler, er ét produkt af et ph.d.-forløb.

Et andet ”produkt” er den unge forsker med de akademiske kompetencer, som han eller hun har udviklet i løbet af sin ph.d.-uddannelse. Nogle af disse kompetencer er b.la. evnen til at beskrive et forskningsfelt, formulere videnskabelige spørgsmål, præsentere essensen af egen forskning og diskutere resultaterne. Det er derfor vigtigt, at en ph.d.-afhandling er den ph.d.-studerendes eget produkt. ”, siger Lise Wogensen Bach.

Ph.d.-uddannelsen har udviklet retningslinjer for plagiering baseret på erfaringer fra Københavns Universitet. De vil løbende blive evalueret.

”Vi håber samlet set, at det nye screeningssystem vil motivere ph.d.-studerende til i højere grad at have fokus på egne formidlingsevner, og være en opfordring til at udarbejde et produkt af høj videnskabelig kvalitet”, afslutter Lise Wogensen Bach.

Hvis du vil læse mere om god videnskabelig praksis på AU, kan du finder flere informationer her: www.au.dk/forskning/ansvarligforskningspraksis/

For yderligere spørgsmål kan du kontakte ph.d.-skolen på Health graduateschoolhealth@au.dk

Uddannelse, Ph.d.-studerende, Graduate School of Health, Health, Administrativt