De praktiserende læger har i de seneste fem år kunnet henvise patienter med uspecifikke symptomer på kræft eller anden alvorlig sygdom til hurtig udredning. Udredning fører ofte til en kræftdiagnose, men prognosen for de henviste er sammenlignelig med prognosen for andre kræftpatienter, viser en ny sundhedsvidenskabelig ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet.

12.01.2018 | Lone Niedziella

Esben Næser forsvarer sin ph.d.-afhandling om kræftpakken for uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom mandag den 29. januar 2018 på Aarhus Universitet (foto: Lars Kruse, AU Foto).

Flere lande har i de senere år indført særlige forløb til udredning for kræft. Normalt skal man have alarmsymptomer for at blive henvist til en kræftpakke. Da kun halvdelen af alle kræftpatienter præsenterer sig med alarmsymptomer, indførte man i Danmark i 2011, en ny kræftpakke for uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom. Den giver praktiserende læger mulighed for at henvise patienter til et særligt hurtigt udredningsforløb, som kan bekræfte eller afkræfte mistanken om alvorlig sygdom.

Læge Esben Næser har i en ny sundhedsvidenskabelig ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet undersøgt den kliniske udredning, diagnosen og prognosen hos de patienter, der henvises fra deres egen læge til diagnostisk udredning via kræftpakken for uspecifikke symptomer på Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg.

Blodprøver er ikke nok

Resultaterne viser, at kræftpakkens standardiserede blodprøver kan bekræfte en mistanke om kræft, men afvigende blodprøver bør følges op med anden udredning. Bestemte kombinationer af afvigende blodprøver viste sig at indikere en høj risiko for kræft, mens størstedelen af de afvigende resultater ikke var forbundet med nogen særlig kræftrisiko.

De henviste patienter havde mange forskellige symptomer på alvorlig sygdom og knap 35 pct. blev diagnosticeret med en alvorlig sygdom. Det diagnostiske spektrum var bredt: 12,6 pct. at patienterne havde en ondartet sygdom og 22,3 pct. havde en alvorlig benign sygdom. I løbet af de første år efter udredningen døde 28 pct. af kræft­patienterne. Dødeligheden blandt de kræftudredte på det undersøgte diagnostiske center var sammenlignelig med dødeligheden hos kræftpatienter, som var blevet udredt et andet sted.

Analyserne viser, at prognosen for kræftpatienter med uspecifikke symptomer er sammenlignelig med prognosen for andre kræftpatienter. Det kunne tyde på en vigtig funktion af det diagnostiske center i forhold til prognosen for kræft.

Hurtig hjælp til kompleks udredning

De nye diagnostiske centre spiller en vigtig rolle for patienten og deres egen læger, da de giver hurtig hjælp til den komplekse udredning af patienter med uspecifikke tegn på alvorlig sygdom, hvor få måneders ventetid kan have fatale følger.

Afhandlingen giver ny viden om samspillet mellem uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, den kliniske udredning og prognosen hos de henviste patienter.

Forsvar den 29. januar 2018

Ph.d.-afhandlingen og de tre tilknyttede videnskabelige artikler udgår fra Health ved Aarhus Universitet. Projektet er udført i tæt samarbejde mellem Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis ved Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg. Projektet har bl.a. modtaget støtte fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, ML Jørgensen & Gunnar Hansens Fond, Morten Scheibel’s Fond til Medicinsk Forskning og Fonden for Almen Praksis.

Esben Næser forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Diagnosis, clinical assessment and prognosis in patients with non-specific serious symptoms” mandag den 29. januar 2018 kl. 14.00.

Alle er velkomne til at overvære det offentlige forsvar i Merete Barker Auditoriet, lokale 101, bygning 1262, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 4, 8000 Aarhus C.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Esben Næser
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Forskningsenheden for Almen Praksis & Center for Cancerdiagnostik i Praksis (CaP)
Telefon: 31 36 63 16
E-mail: esben.naeser@rm.dk

Ph.d.-afhandlingens tre videnskabelige artikler: 

• Routine blood tests and probability of cancer in patients referred with non-specific serious symptoms: a cohort study: Dette studie undersøger risikoen for at få kræft, når man har afvigende resultater i de standardiserede blodprøver, som udgør en del af kræftpakken for uspecifikke symptomer. Artiklen er publiceret i BMC Cancer i 2017.
  
  
• Clinical characteristics and risk of serious disease in patients referred to a diagnostic centre: a cohort study: I dette studie undersøges risikoen for alvorlig sygdom og den diagnostiske værdi af en række kliniske karakteristika hos patienter, som var blevet henvist til det diagnostiske center på Regionshospitalet Silkeborg. Artiklen er publiceret i Cancer Epidemiology i 2017.
  
  
• Mortality in patients examined at a diagnostic centre in Denmark: a matched cohort study: Denne artikel ser på dødeligheden hos patienter, som blev udredt på det diagnostiske center på Regionshospitalet Silkeborg, og sammenligner dødeligheden i denne gruppe med dødeligheden hos de patienter, som blev udredt ad anden vej. Artiklen er fremsendt til publicering.