Tre ph.d.-studerende indtog scenen fra morgenstunden, da dørene fredag åbnede til den traditionsrige PhD Day på Health. De var modtagere af Fogh-Nielsens Legat på 125.000 kroner, og deres præstationer på scenen afgjorde, hvordan legatet blev fordelt.

25.01.2016 | Malene Løvig Nielsen

Auditoriet var fyldt, da de tre modtagere af Fogh-Nielsens Legatet præsenterede deres forskning til PhD Day 2016. Foto: Maria Randima Brauer Sørensen

Stinne Greisen. Foto: Maria Randima Brauer Sørensen

Kaja Zuwala. Foto: Maria Randima Brauer Sørensen

Lars Andersen. Foto: Maria Randima Brauer Sørensen

Søauditorierne var fredag vanen tro fyldt af ph.d.-studerende, vejledere og andre forskningsinteresserede, da den årlige PhD Day på Health løb af stablen. Som noget af det første indtog de tre forskningstalenter Lars Wiuff Andersen, Kaja Weronika Zuwala og Stinne Greisen scenen. De var modtagere af Fogh-Nielsens Legat på 125.000 kroner, og præsenterede deres projekter, der dækkede over forskning i by-pass operationer, kronisk leddegigt og HIV-virus. Præsentationen af deres studier afgjorde, hvor stor en del af legatet de fik, men spændingen om fordelingen af legatet blev først udløst til aftenfesten efter PhD Day.

Stinne Greisen modtog den største del af legatet, nemlig 60.000 kroner, mens Kaja Zuwala modtog 40.000 kroner og Lars Andersen modtog 25.000 kroner.

Fogh-Nielsens Legat tildeles ph.d.-studerende på sidste del af forløbet og går, som det står i legatindkaldelsen, til ”videreførelse af fremragende forskningsindsats”.

Nyt perspektiv i behandling af leddegigt

Stinne Greisen, ph.d.-studerende ved Institut for Biomedicin:
Stinne Greisen forsker i immunsystemets rolle i leddegigt. Leddegigt er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet af ukendte årsager spreder betændelse i kroppens led. Stinne Greisen undersøger en receptor kaldet PD1, der bremser immunsystemets normale aktivitet. Hos patienter med leddegigt er niveauet af opløselig PD1 i blodet højt, når sygdommen er meget aktiv. I projektet har Stinne Greisen undersøgt, om exomer, der er små partikler som immunsystemet kommunikerer igennem, spreder PD1 til andre celler. Hun har vist, at exomer findes i blod og ledvæske hos patienter med leddegigt, og at de indeholder PD1. Hun har ligeledes vist, at PD1 kan overføres fra exomer til andre celler i miljøet omkring betændte led. Det giver en ny forståelse af, hvordan betændelsestilstanden udvikler sig ved leddegigt, og et nyt perspektiv i fremtidig behandling af sygdomme med en kronisk betændelsestilstand.

Vil finde kuren mod HIV

Kaja Zuwala, ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin:
37 millioner mennesker lever med HIV-virus på verdensplan, hvilket gør virusset til en af de hyppigste dødsårsager i verden. Nuværende behandlingsmetoder kan undertrykke HIV-virus og hæmme udviklingen af sygdom, men kan ikke helbrede patienterne. Virusset fortsætter med at eksistere i patientens celler i en dvaletilstand, som skjuler sig fra vores immunsystem. Derfor skal HIV-patienter tage medicin gennem hele livet. Kaja Zuwala undersøger et nyt lægemiddel kaldet panobinostat. Panobinostat vækker HIV fra dets dvaletilstand og afslører virus til immunsystemet, som kan dræbe de inficerede celler. Desværre har panobinostat, der er godkendt til behandling af cancer, bivirkninger. Kaja Zuwalas forskning har til formål at mindske bivirkningerne af panobinostat og sørge for, at midlet kun påvirker HIV-inficerede celler.

Vitamin B1’s effekt på komplikationer efter by-pass operationer

Lars Andersen, ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin:
Hvert år foretages der i Danmark ca. 2.800 by-pass operationer af hjertet. Efter operation får mange patienter alvorlige komplikationer som infektioner, rytmeforstyrrelser i hjertet og blodprop i hjertet eller hjernen. Med komplikationerne følger lang tid på intensivafdelingen og hospitalet. Lars Andersens studie viser, at mange patienter har høje mælkesyreniveauer efter deres operation, og at disse patienter har højere risiko for komplikationer. Forskningen viser tilmed, at flere patienter har lave vitamin B1 niveauer efter operation, og at disse også ofte har høje mælkesyreniveauer. I studiet tester Lars Andersen, om supplering med vitamin B1 før operationen kan sænke mælkesyreniveauet efter operation og dermed mindske risikoen for komplikationer.

·         Læs programmet for PhD Day 2016

·         Læs om temaet for PhD Day 2016

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Stinne Greisen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
srg@biomed.au.dk

Ph.d.-studerende Kaja Weronika Zuwala
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
kzuwala@clin.au.dk

Ph.d.-studerende Lars Wiuff Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
lwandersen@clin.au.dk

Opdateret 25. januar