Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Anna Holm

En intervention til at støtte og styrke sygeplejerskers kommunikation med respiratorpatienter på intensiv: et udviklings og feasibility studie

11.10.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 05 nov
Tid 14:30 16:30
Sted Auditorium B, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N og via Zoom

Fredag d. 5. november kl. 14.30 forsvarer Anna Holm sin ph.d.-afhandling med titlen "A communication intervention to support and strengthen nurses’ communication with mechanically ventilated patients in the intensive care unit: A development and feasibility study". 

Respiratorpatienter indlagt på en intensivafdeling er frataget muligheden for at udtrykke sig verbalt. I stedet må de anvende nonverbale signaler samt andre strategier og hjælpemidler. Patienter og sygeplejersker finder kommunikationen vanskelig og en mislykket kommunikation kan resultere i negative følelser of frustrationer for dem begge. Formålet med dette studie var at udvikle en intervention til at støtte og styrke sygeplejerskers kommunikation med respiratorpatienter på intensiv. Interventionen er efterfølgende evalueret med afsæt i begreberne feasibility og acceptability. Det Britiske ‘Medical Research Council’s’ ramme for at udvikle komplekse interventioner inden for sundhedsvidenskab blev anvendt som overordnet design.

Fundene viser at kommunikationsinterventionen er anvendelig i klinisk praksis på intensiv på Aarhus Universitetshospital. Prototypen skal dog justeres på nogle punkter, og en langsigtet implementeringsplan er nødvendig. Desuden viser fundene at en kommunikationsintervention i intensivkonteksten ikke blot skal være patientcentreret men også sygeplejerskecentreret for at blive anvendt i klinisk praksis. Ydermere viser fundene at det kan være svært at ændre sygeplejerskers kommunikationsadfærd fordi kommunikation er medfødt og iboende hos alle mennesker. Professionel kommunikation er derfor ikke blot en færdighed eller en procedure der kan tillæres,  men interventioner er nødt til at bygge videre på sygeplejerskens allerede eksisterende kommunikationsadfærd og -tilgang.   

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted i Auditorium B, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N og via Zoom. Se vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Anna Holm

Mail: annasoe6@rm.dk

Tel.: (+45) 40778896

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Videnskabelig medarbejder, Health