Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Astrid Lindman

Rehabilitering af patienter med blodkræft behandlet med stamcelle transplantation

24.09.2021 | Graduate School of Health

Dato ons 13 okt
Tid 14:00 16:00
Sted Auditorium C114-101, Indgang C, Universitetstorvet, Aarhus Universitetshospital

Onsdag d. 13. oktober kl. 14.00 forsvarer Astrid Lindman sin ph.d.-afhandling med titlen "Return to everyday life after non-myeloablative haematopoietic stem cell transplantation Perspectives and feasibility of a targeted multimodal interdisciplinary rehabilitation programme HAPPY".

Behandling i form af transplantation af raske stamceller fra en donor kan helbrede patienter, der har kræftsygdom i blodet. Siden 2000 har man i Danmark benyttet en transplantationsmetode, der i modsætning til tidligere, har gjort det muligt for patienter over 50 år og op til 70 år at gennemføre behandlingen. Der er imidlertid omfattende bivirkninger og komplikationer til behandlingen, og en del patienter skal leve med bivirkninger resten af livet, herunder et nedsat immunforsvar. Det gør det svært for patienterne at genvinde kræfterne og at opnå et liv med god livskvalitet. I projektet blev et rehabiliteringsprogram sammensat på baggrund af patienternes problemer og udfordringer, rehabiliteringsprogrammets gennemførlighed blev undersøgt og patienter, der deltog i programmet evaluerede efterfølgende programmet. Ved forsvaret, vil man få indsigt i gennemførligheden og betydningen af et sammensat og tværfaglig 6 måneder langt rehabiliteringsprogram målrettet til patienterne under behandlingsforløbet og under deres gradvise tilbagevenden til hverdagen.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted i Auditorium C114-101, Indgang C, Universitetstorvet, Aarhus Universitetshospital. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Astrid Lindman

Mail: astrlind@rm.dk 

Tel.: (+45) 24 90 00 46

Læs hele pressemeddelelsen



Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Graduate School of Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Institut for Klinisk Medicin