Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Camilla Biering Lundquist

Prædiktion af funktion og daglig brug af arm og hånd efter apopleksi

23.04.2021 | Graduate School of Health

Dato tor 27 maj
Tid 14:00 16:00
Sted Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Voldbyvej 15, 8450 Hammel og online

Torsdag d. 27. maj kl. 14.00 forsvarer Camilla Biering Lundquist sin ph.d.-afhandling med titlen "Prediction of upper limb function and daily use after stroke".

Nedsat kraft i arm og hånd er en hyppig følge efter apopleksi. Prædiktion af armfunktion og prædiktion af daglig brug af arm og hånd kan anvendes til at informere patienter om prognose, vejlede fysioterapetuer og ergoterapeuter i valg af behandling og målrette rehabiliteringen.

Et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health, sætter fokus på prædiktionsmodeller for arm og hånd. Over 100 patienter blev inkluderet i projektet og fulgt over 3 måneder. Deres armfunktion blev undersøgt med armtest og brug af arm og hånd blev målt med aktivitetsmålere (acellerometre). Præcisionen af en eksisterende prædiktionsmodel, kaldet PREP2, blev undersøgt. I projektet blev modellen anvendt på et senere tidspunkt efter hjerneskaden end oprindeligt tiltænkt. Desuden blev det undersøgt om graden af armfunktion efter hjerneskade havde betydning for fremtidig daglig brug af arm og hånd samt om andre faktorer, som nedsat opmærksomhed og nerveledning til arm og hånd, havde betydning. Fysioterapeuters og ergoterapeuters holdninger til armprædiktionsmodeller er væsentlige for en fremtidig implementering og blev undersøgt i et kvalitativt studie.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted på Hammel Neurocenter og online. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Camilla Biering Lundquist

Mail: calund@rm.dk 

Tel.: (+45) 78 41 90 56

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Graduate School of Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin