Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virtuelt ph.d.-forsvar: Christina Maria Lutz

Multi-variable models of dose response for precision radiotherapy of advanced lung cancer

21.10.2020 | Graduate School of Health

Dato tor 29 okt
Tid 14:30 16:30
Sted Online via Zoom

Torsdag d. 29. oktober kl. 14:30 forsvarer Christina Maria Lutz sin ph.d.-afhandling med titlen "Multi-variable models of dose response for precision radiotherapy of advanced lung cancer".

Strålebehandling af inoperabel lokalavanceret ikke-småcellet lungekræft indebærer ofte medbestråling af store områder i lungen. Dette giver en risiko for alvorlig, og i nogle tilfælde dødelige, bivirkninger. Sammenhængen mellem stråledosis og den mest fremtrædende lungebivirkning, stråleinduceret lungebetændelse, er emnet i dette ph.d.-projekt. Denne sammenhæng kan modelleres, og en pålidelig model bruges til at individualisere stråledosis for fremtidlige patienter med det formål at minimere bivirkninger og øge stråledosis, og dermed behandlingens effekt. Vi har vist, at der kræves store patientkohorter for at kunne identificere pålidelige modeller. For en stor kohorte af lungekræftpatienter kunne vi efterfølgende vise en tydelig sammenhæng mellem middeldosis givet til lungen og bivirkninger. Dosis til lungen kan reduceres ved hjælp af adaptiv strålebehandling, som er blevet udviklet og indført for alle lungekræftpatienter på Aarhus Universitetshospital i 2013. For patienter behandlet med adaptiv strålebehandling kan vi opnå en stor reduktion i lungebivirkninger uden at gå på kompromis med behandlingseffekten. Derudover er overlevelsen tydelig forbedret, hvilket understreger betydningen af en moderne, adaptiv strålebehandling for patienter med inoperabel ikke-småcellet lungekræft.    

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og bliver afholdt online via Zoom. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.    

Kontakt:

Ph.d.-studerende Christina Maria Lutz 

Mail: chrilutz@rm.dk  

Tel.: (+45) 28262184 

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Graduate School of Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin