Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Erik Buch Jørgensen

Validering af leveret dosis under strålebehandlingsformen brachyterapi ved hjælp af tidsopløst dosismålinger

03.11.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 12 nov
Tid 14:00 16:00
Sted Auditorium C114-101, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, indgang C, level 1, 8200 Aarhus N samt online

Fredag d. 12. november kl. 14.00 forsvarer Erik Buch Jørgensen sin ph.d.-afhandling med titlen "In vivo dosimetry based source tracking and 3D dose reconstruction for treatment verification in afterloading brachytherapy". 

Brachyterapi er en kræftbehandlingsform, hvor små kilder af radioaktivt materiale placeres inde i patienten for derved at bestråle kræftcellerne direkte. Dette giver en meget lokaliseret levering af stråling, og derved kan man minimeres stråling til det raske væv. På et punkt er der dog mulighed for at forbedring: Det eksisterende udstyr til at overvåge, at den leverede dosis er den samme som den planlagte, er for upræcist og kan ikke levere brugbare oplysninger tids nok til at det kliniske personale kan nå at reagere på det. I et nyt ph.d.-projekt anvendes en ny form for teknologi, tidsopløst scintillatorbaseret realtids dosimetri, til at løse det ovenstående problem. Igennem projektet er det blevet vist hvordan denne nye teknologi kan bruges til præcist at bestemme om den radioaktive kilde er placeret korrekt inde i patienten. Derefter er konsekvensen af eventuelle positionelle afvigelser blevet undersøgt ved at udregne den strålingsdosis som er blevet afsat i både kræftcellerne og risikoorganerne. Et nyt dosimetri system som anvender denne teknologi er også blevet karakteriseret og implementeret i klinikken.   

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted i auditorium C114-101, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, indgang C, level 1, 8200 Aarhus N samt online via Zoom. Se vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Erik Buch Jørgensen

Mail: erikbuchjorgensen@gmail.com

Tel.: (+45) 22218265

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Health