Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Litten Sørensen Rossen

Hvordan kommer virus ind i vores celler?

19.10.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 05 nov
Tid 13:00 15:00
Sted Det blå auditorium (1266-222), Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 4, 8000 Aarhus C

Fredag d. 5. november kl. 13.00 forsvarer Litten Sørensen Rossen sin ph.d.-afhandling med titlen "Entry mechanisms of human herpesvirus 6A/B and their dependence on distinctive CD46 isoforms". 

Virus skal trænge ind i vores celler for at give infektion. Human herpesvirus 6A og 6B (HHV-6A/6B) er to tæt beslægtede virus, der inficerer os tidligt i livet, hvorefter de gemmer sig i kroppen. Et molekyle på overfladen af vores celler benævnt CD46 er receptoren for HHV-6A og i nogle tilfælde for HHV-6B. CD46 forekommer i forskellige varianter (isoformer) benævnt BC1, BC2,C1 og C2. I dette ph.d.-projekt blev de forskellige isoformer klonet og udtrykt i en celle, som havde fået fjernet CD46 via genetisk redigering. Herved kunne betydningen af de forskellige isoformer studeres. I ph.d.-projektet blev det vist, at isoformerne regulerer HHV-6A og HHV-6B infektionen forskelligt. BC-isoformerne fremmede infektion med HHV-6A, hvorimod en C-isoform fremmede HHV-6B infektionen. Endocytose er en måde hvorpå celler kan optage store molekyler og benyttes også ved optag af virus. En anden måde er ved en sammensmeltning mellem virus og cellen. Undersøgelse af disse mekanismer viste, at HHV-6B benytter forskellige måder at komme ind i cellen på afhængigt af hvilke isoformer af CD46 receptoren, der bliver udtrykt. Da udtrykket af isoformer er genetisk bestemt, indikerer resultaterne at forskellige individer har forskellig modtagelighed for infektion med HHV-6A og HHV-6B.  

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted i Det blå auditorium (1266-222), Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 4, 8000 Aarhus C. Se vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Litten Sørensen Rossen

Mail: Lsr@biomed.au.dk

Tel.: (+45) 53553018

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Biomedicin, Videnskabelig medarbejder, Health