Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Louise Abildgaard Møller

At blive ældre med muskelsvind - et fænomenologisk-hermeneutisk studie af livet som ældre med muskelsvind

10.08.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 20 aug
Tid 13:00 15:00
Sted Auditorium J116-113, indgang J, J110, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N samt online

Fredag d. 20. august kl. 13.00 forsvarer Louise Abildgaard Møller sin ph.d.-afhandling med titlen "Ageing life with neuromuscular disease: A phenomenological-hermeneutic study".

Ingen eksisterende medicinske behandlinger kan forlænge levetiden eller forbedre livskvaliteten for mennesker med muskelsvind bedre end den rette rehabiliteringsindsats, pleje og støtte. Inden for nyere tid har forbedret rehabilitering, lindring af symptomer samt teknologisk udvikling forlænget levetiden for mennesker med nogle muskelsvindstyper. Der eksisterer imidlertid kun sparsom viden om, hvordan livet som aldrende med muskelsvind opleves. Tidligere studier peger på, at netop en bedre forståelse af livet som aldrende med muskelsvind kan medvirke til at forbedre rehabiliteringsindsatsen, støtten og plejen til mennesker, der bliver ældre med muskelsvind. Formålet med dette ph.d. studie var, at undersøge og opnå en dybere forståelse af hvordan det opleves ’at blive ældre med muskelsvind samt at skabe forståelse for behovet for støtte og pleje.

Resultaterne viser bl.a., at livet som aldrende med muskelsvind opleves som flere forskellige overgange, der tilsammen rummer en risiko for en oplevelse af manglende sammenhæng i hverdagslivet . Disse overgange omhandler fysiske forandringer, lovgivningsmæssige forhold og ændringer i sociale tilhørsforhold. Ligeledes viser studiet, at deltagelse er en særlig vigtig del af hverdagslivet, fordi det at deltage fører til oplevelsen af at have et formål og en mening i tilværelsen. Endvidere viser studiet, at mangel på professionel viden om aldring med muskelsvind kan have en negativ indvirkning på muligheden for fortsat at deltage i hverdagslivet og at der er behov for en tilgang til mennesker der ældes med muskelsvind, der i højre grad tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation, hverdag, ønsker og mål. Således bidrager studiet til en fremtidig udviklingen hvor rehabiliteringsindsatser i højere grad tager afsæt i det enkelte aldrende menneske med muskelsvind.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted i auditorium J116-113, indgang J, J110, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N samt online via Zoom. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Louise Abildgaard Møller

Mail: lorasm@rm.dk

Tel.: (+45) 28607047

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Videnskabelig medarbejder, Health