Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Maja Bendtsen Sharma

Strålebehandling af kræft i næse og bihule

24.11.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 10 dec
Tid 15:00 17:00
Sted Auditorium C114-101, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, indgang C, 8200 Aarhus N

Fredag d. 10. december kl. 15.00 forsvarer Maja Bendtsen Sharma sin ph.d.-afhandling med titlen "Radiation therapy of sinonasal cancer".

Kræft i næse og bihuler er en sjælden og alvorlig kræftsygdom. Da symptomerne kan forveksles med almindelig forkølelse, diagnosticeres sygdommen ofte i et sent stadie. De fleste patienter behandles med en kombination af operation og stråleterapi, og behandlingen vanskeliggøres af, at vigtige organer er lokaliseret nær tumorerne, herunder hjernen, øjnene og hypofysen. Bestråling af disse væv kan forårsage svære permanente skader der kan have stor betydning for patienternes livskvalitet. Det er derfor en stor udfordring at levere en tilstrækkelig strålebehandling mod kræftvævet og samtidig tage hensyn til risikoen for alvorlige senfølger.

I et Ph.D.-projekt fra Aarhus Universitet, Health, har man kortlagt senfølger hos patienter der har modtaget strålebehandling mod næse-bihule kræft i perioden 2008-2015. Man fandt at 37% af patienterne havde påvirket kognitiv funktion, 19% havde strålerelaterede senfølger i synsbanerne eller øjnene og 22% havde nedsat funktion af hypofysen. Resultaterne har givet anledning til at lave en fremadrettet systematisk opfølgning af senfølger hos denne patientgruppe i Danmark, og en udvidelse af de nationale retningslinjer for strålebehandling.

På baggrund af resultaterne i dette Ph.D. projekt arbejder man nu i Danmark med at etablere protonbehandling som mulig erstatning for den traditionelle strålebehandling.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted i auditorium C114-101, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, indgang C, 8200 Aarhus N. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Maja Bendtsen Sharma

Mail: majasharma@oncology.au.dk

Tel.: (+45) 27282039

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Health