Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Margarita Melnikova Jørgensen

Histologisk profilering af tumor mikromiljø i kolorektal cancer

18.09.2020 | Graduate School of Health

Dato fre 09 okt
Tid 09:00 11:00
Sted Auditorium, Indgang B, Skovlyvej 9, Randers Hospital og online via Zoom

Fredag d. 9. oktober kl. 09:00 forsvarer Margarita Melnikova Jørgensen sin ph.d.-afhandling med titlen “Histological profiling of tumor microenvironment in colorectal cancer”.

Kolorektal cancer (CRC) er den tredje mest hyppige cancer form i verden. Traditionelt klassificeres tumorer i det daglige kliniske arbejde i patoanatomiske grupper, men indenfor hver gruppe ses variation med hensyn til prognose og behandlingsrespons. Dette skyldes en underliggende molekylær og biologisk heterogenitet, som ikke afspejler sig i den patoanatomiske klassifikation. Der er derfor et behov for at forfine CRC-klassifikation og identificere nye prognostiske biomarkører. Tidligere studier har vist, at celler, der omgiver tumor, såkaldt tumor mikromiljø, er vigtige for tumor vækst og udvikling. Tumor mikromiljø spiller en dobbelt rolle i tumorgenese og fungerer enten som tumor fremmende eller hæmmende, afhængigt af den cellulære sammensætning.

Formålet med dette ph.d.-studium er primært at karakterisere tumor mikromiljøet ved brug af klinisk relevante histologiske markører under anvendelse af immunhistokemi og automatiseret billedanalyse software (Visiopharm). Et andet aspekt af undersøgelsen omhandler anvendelse af "tissue microarrays" i biomarkørstudier efterfulgt af validering af denne teknik til vores biomarkørpanel. Derudover undersøger vi relationen mellem epitelceller og tumor mikromiljø og tab af CDX2 ekspression i forhold til kliniske/patologiske parametre.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og bliver afholdt i Auditorium, Indgang B, Skovlyvej 9, Randers Hospital og online via Zoom. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Margarita Melnikova Jørgensen

Mail: msm@clin.au.dk

Tel.: (+45) 2025 8333

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Health