Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Maria Daniella Bergholt

Betydningen af at gennemføre hospitalsakkreditering for patienterne

22.11.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 10 dec
Tid 13:00 15:00
Sted Gentofte Hospital, Auditoriebygningen, Opgang 10A, 2900 Hellerup

Fredag d. 10. december kl. 13.00 forsvarer Maria Daniella Bergholt sin ph.d.-afhandling med titlen "Impact of first-time hospital accreditation on recommended care, patient experiences and clinical outcomes".

Akkreditering defineres som en uafhængig ekstern peer-evalueringsproces, der afspejler i hvilket omfang hospitaler opfylder bestemte standarder. Modellen udgør en ramme for systematisk arbejde med løbende kvalitetsforbedring og har til formål at sikre bedre sundhedsydelser. Akkreditering i sundhedssektoren har været udbredt i mange årtier, men på trods heraf har det ikke været muligt at drage en klar konklusion om dens virkning. Færøerne gav en enestående mulighed for at evaluere akkrediteringens virkning i 2017, da hospitalerne skulle akkrediteres for første gang. Konteksten for hospitalerne var unik, da de aldrig tidligere havde deltaget i nationale systematiske kvalitetsaktiviteter før. Desuden blev der i perioden fra før akkrediteringen til efter akkrediteringen ikke gennemført andre kvalitetsaktiviteter end selve akkrediteringen.

I afhandlingen præsenteres tre undersøgelser, der undersøger forholdet mellem akkreditering og levering af anbefalet patient behandling (undersøgelse 1), patientoplevelser (undersøgelse 2) og dødelighed (undersøgelse 3), indlæggelseslængde (undersøgelse 3) og akut genindlæggelse (undersøgelse 3). Alle undersøgelser var udformet som en før- og eftermåling på de offentlige hospitaler på Færøerne

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted på Gentofte Hospital, Auditoriebygningen, Opgang 10A, 2900 Hellerup. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Maria Daniella Bergholt

Mail: bergholt@clin.au.dk

Tel.: (+45) 29925110

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Health