Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d.-forsvar: Morten Riemenschneider

Fysisk træning som supplerende behandlingsstrategi tidligt i sygdomsforløbet med multipel sklerose

26.05.2021 | Graduate School of Health

Dato fre 11 jun
Tid 14:00 16:00
Sted Online

Fredag d. 11. juni kl. 14.00 forsvarer Morten Riemenschneider sin ph.d.-afhandling med titlen "Exercise therapy as a supplemental treatment strategy in early multiple sclerosis – the Early Multiple Sclerosis Exercise Study (EMSES)".

Attakvis multipel sklerose (MS) er kendetegnet ved akutte neurologiske attakker og en accelereret atrofi af hjernevæv. Medicinske sygdomsmodificerende behandlinger har vist overlegen effekt når de igangsættes tidligt i sygdomsforløbet, snarere end senere. På trods af den positive effekt af medicinsk behandling, så oplever patienter stadig sygdomsaktivitet og fysiske såvel som kognitive forringelser akkumuleres derved over tid. Supplerende behandlingsstrategier er derfor efterspurgte. Fysisk træning er en af de mest lovende non-farmakologiske behandlingsformer der har vist positive effekter på fysisk funktion og en række MS-relaterede symptomer. Som en del af dette PhD projekt er det blevet vist, at der er et hidtil overset ”favorabelt behandlingsvindue” tidligt i sygdomsforløbet med MS for fysisk træning. Der er indikationer af at fysisk træning også kan have sygdomsmodificerende og neuroprotektive effekter, og med det i betragtning så er forskningsstudier med tidlig implementering af fysisk træning særligt interessante. Dette PhD studie havde derfor til formål at undersøge effekten af superviseret konditionstræning på sygdomsaktivitet, beskyttelse af nervevæv, og fysisk og kognitiv funktion.

Ovenstående resumé er skrevet af den ph.d.-studerende.

Forsvaret er offentligt og finder sted online. Læs den vedhæftede pressemeddelelse for yderligere information.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Morten Riemenschneider

Mail: mori@ph.au.dk

Tel.: (+45) 22855185

Læs hele pressemeddelelsen

Ph.d.-forsvar, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Videnskabelig medarbejder, Health