Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet får god støtte af deres vejledere, oplever kvalitet i uddannelsen og føler, at de har mulighed for at forfølge deres forskningsideer. Men stadig flere ph.d.-studerende får stress, og følelsen af ensomhed er steget siden 2017. Og så har covid-19-pandemien haft store omkostninger. Det viser en undersøgelse af ph.d.-uddannelsen på Aarhus Universitet.

01.07.2021 | Henriette Stevnhøj

De ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet giver gode karakterer til universitetets forskeruddannelser. Det fremgår af besvarelserne fra ph.d.-undersøgelsen, som blev gennemført i januar 2021.

Særligt kvaliteten af vejledernes indsats bedømmes højt af de ph.d.-studerende, ligesom der er stor tilfredshed med deres muligheder for udvikling fagligt og videnskabeligt og med samarbejdet i det faglige miljø, de færdes i.

Til gengæld kniber det med trivslen flere steder. Alt for mange, nemlig hver femte ph.d.-studerende, oplever stress-symptomer, og blandt besvarelserne omkring trivsel gemmer sig ph.d.-studerende, der både tvivler på egen formåen, føler sig ensomme og lider under høj arbejdsbelastning. Samlet er der flere, der oplever dette, end da AU tog pulsen på ph.d.-uddannelsen i 2017.

Prodekan og ph.d.-skoleleder på Faculty of Arts, Anne Marie Pahuus, som står i spidsen for det udvalg bestående af de fem ph.d.-skoleledere, der også har bestilt undersøgelsen, er bekymret over ensomheden og stress-symptomerne hos de ph.d.-studerende.

Hun mener, at de ph.d.-studerendes faglige niveau er højt, og at de har meget arbejdskapacitet og er klar til at lægge en stor indsats i den forholdsvis korte tid en ph.d.-uddannelse varer. Men covid-19-situationen har ifølge Anne Marie Pahuus forstærket følelsen af at stå alene med arbejdspresset oveni presset fra alle de omstændigheder rundt om forskningsprojektet, som har kunnet forstyrre koncentrationen.

”Ph.d.-studerende skal bevise, at de er dygtige forskere in spe med et internationalt mindset, og de skal oveni følge undervisning og formidle inden for deres fag, allerede mens de er ph.d.-studerende. De skal gabe over meget, samtidig med at de jo sådan set også bare skal passe ph.d.-studierne som ethvert andet fuldtidsarbejde. Det er svært at vide, hvornår man er god nok på alle de væsensforskellige områder, som man skal udmærke sig inden for. Det kan koste på arbejdsglæden, selv om man godt kan lide det, man laver”, siger Anne Marie Pahuus.

Covid-19-nedlukning vakte bekymring

Undersøgelsen havde dedikeret et afsnit til spørgsmål, som alene gik på covid-19-situationen. 

Det var ikke et ønskescenarie at bede de ph.d.-studerende om at vurdere deres uddannelse under en pandemi, mens universitetet stort set var nedlukket, landegrænser forseglet og fysiske møder omlagt til online.
Det siger lektor Gitte Wichmann-Hansen fra AU’s universitetspædagogiske center og projektleder på undersøgelsen.

”Det stod os klart i forberedelsen af undersøgelsen, at hvis vi ikke adresserede pandemien, så ville svarene bære præg af den aktuelle status i nedlukningen og ikke forholde sig til mere normale tider. Derfor har vi forsøgt at indkredse svarene, som specifikt berører pandemien, og som ikke kan stå ukommenterede hen”, siger Gitte Wichmann-Hansen.

Svarene viser, at covid-19-pandemien har været en voldsom hård periode for de studerende. 78 pct. svarer eksempelvis, at de er bekymrede for, at corona-situationen vil få en negativ effekt på kvaliteten af deres ph.d.-uddannelsen og på deres efterfølgende karrieremuligheder.

Anne Marie Pahuus forstår til fulde de ph.d.-studerendes bekymring efter halvandet års pandemi.

”Det er klart, at pandemien har besværliggjort den planlægning, som vi normalt forventer og forlanger af de ph.d.-studerende. De har, sammen med vejleder, et ansvar for progressionen og alsidigheden i deres forskeruddannelse. De skal følge de rette ph.d.-kurser, finde de rette forskningsarrangementer, være på rette sted i rette tid – og pludselig var alt dette umuligt at planlægge bare få uger frem. Vi kommer først i årene fremover til helt at forstå, hvad pandemien gjorde ved universiteterne og specielt hvad den gjorde ved de personer, som ikke bare kan indhente det forsømte forskudt. De ph.d.-studerende fortjener at få maksimalt ud af den tid, deres forskeruddannelse varer, men pandemien blev et kæmpe benspænd, og som universitet kæmpede vi alle for at finde rimelige erstatninger f.eks. i online-formater. Ikke alt lykkedes og langt fra alt lykkedes hurtigt nok, og det er det, vi kan aflæse i svarene”, siger Anne Marie Pahuus.

Kommentarerne afspejler blandt andet, at ph.d.-skolerne ikke fuldt ud har kunnet efterkomme de studerendes ønsker om støtte og hjælp.

Måske mere online-nærvær post-pandemi

Selv om det kan være svært at abstrahere fra en pandemi-påvirket virkelighed, viser undersøgelsen, at de ph.d.-studerende generelt er tilfredse med deres forskningsmuligheder inden for projektet og føler tilknytning til fagmiljøet. 81 procent svarer, at de er tilfredse med vejledningskvaliteten, og 82 procent kan varmt anbefale deres hovedvejler. På spørgsmål om den ph.d.-studerende oplever, at deres vejleder er tilgængelig, er tallene forbedret siden de første undersøgelser – fra 86 pct. til 89 pct.
Stigningen i tallene er så lille, at den er svær at udtale sig om, mener Gitte Wichmann-Hansen. Men hun bemærker, at tallene fortsat er meget høje, hvilket er ”positivt og lidt overraskende i lyset af pandemien”, som hun formulerer det:

”Når alt lukker ned, må vi forvente, at det koster på kontakt og relationer. Men det ser ikke ud til entydigt at have været tilfældet i vejledningsrelationen. Selv om der ikke er meget godt at sige om pandemien, har den store brug af onlinemøder formentlig betydet, at den ph.d.-studerende har oplevet en mere tilgængelig og nærværende vejleder. Vejledning er kun et enkelt klik væk, når alt foregår digitalt. Så måske er der ligefrem tale om en positiv sidegevinst, da forskning viser, at en god og nær relation kan være afgørende for, at et ph.d.-forløb lykkes”, siger hun.

Bagsiden af ph.d.-livet

Undersøgelsen, som er besvaret af 1585 ud af 2130 adspurgte fordelt på de fem fakulteter, viser samlet, at ph.d.-livet er intenst med god vejledning og meningsfulde aktiviteter i forhold til forskningsophold, kurser og afhandlingsarbejde, men også med et pres, der for fleres vedkommende opleves som for stort og for diffust.

Hver femte ph.d.-studerende oplever næsten altid eller ofte symptomer på stress. Hele 37 pct. mener, at arbejdsbelastningen går ud over deres privatliv. De ph.d.-studerende har også svaret på, om de føler sig ensomme, både socialt og fagligt.

Gitte Wichmann-Hansen hæfter sig ved, at den sociale ensomhed er steget markant siden 2017 (fra 14 pct. til 23 pct.), mens den faglige ensomhed ligger næsten stabilt på 18 pct.

”Det er en stigning, som vi tolker i lyset af pandemien. Spørgsmålet om social ensomhed i undersøgelsen dækker over følelsen af at mangle netværk og daglig social interaktion med andre ph.d.-studerende og med-forskere. Det er derfor ikke overraskende, at ph.d.-studerende rapporterer betydeligt mere social ensomhed under en nedlukning. Derfor bør dette tal helst være faldet igen, når undersøgelsen gentages om fire år”, siger Gitte Wichmann-Hansen.

Hun tror dog ikke, at al mistrivslen skal forklares med covid-19.

”Tallene indikerer, at de ph.d.-studerende er under et stort pres. Det kan vi aflæse i svarene, som går på usikkerhed. Her svarer hovedparten, at de har godt styr på deres projekt, som de også synes er spændende. Alligevel svarer langt over halvdelen (66 pct.), at de er usikre på, om det, de laver, er godt nok, og om de er dygtige nok til at være ph.d.-studerende. Usikkerhed kender vi også til som seniorforskere, men noget tyder på, at det er mere udtalt hos de ph.d.-studerende. De er i en svær dobbeltrolle. De skal på samme tid præstere et godt forskningsprojekt og publicere tilfredsstillende, men de skal samtidig lære at blive gode forskere. Derudover ser vi en stigende perfektionskultur i samfundet, også blandt vores bachelor- og kandidatstuderende. Måske er der et spillover derfra til ph.d.-niveauet. Det er samlet set en farlig cocktail”, siger Gitte Wichmann-Hansen.

Netværk skal styrkes

Ph.d.-skolerne har arbejdet med initiativer, som skal modvirke stress og forbedre trivslen, siden de første undersøgelser kom i 2013 og 2017. Anne Marie Pahuus vil nu intensivere arbejdet. Blandt andet skal der kommunikeres mere med de nuværende ph.d.-studerende.

”Vi har en meget god dialog med ph.d.-foreningen og med de valgte ph.d.-studerende i ph.d.-udvalgene om, hvordan man bl.a. kan tage bedre imod nye ph.d.-studerende og sikre viden om livet efter ph.d.-graden, fx om den stort set ikke-eksisterende ledighed blandt folk med en ph.d.-grad fra AU”, siger Anne Marie Pahuus.

Hun understreger, at det er positivt, at de ph.d.-studerende er engagerede og ønsker indflydelse. Og så gælder det om at skabe netværk, som har kæmpe betydning for de ph.d.-studerendes trivsel og arbejdsevne.

”Hvis de gode relationer er til stede, kan det bære meget igennem, og det gælder relationer til dem, de underviser, til kolleger, vejledere og ledelse, men sandelig også til et større fagligt fællesskab i ind- og udland. Vi skal fx lære os selv blandt de ældre generationer af forskere at dele mere ud af vores eget netværk i forhold til dem på de tidligste karrieretrin. Den store trussel mod trivslen er den omsiggribende ensomhed. Den koster på kvaliteten”, siger Anne Marie Pahuus.

 

Se her Undersøgelsen ”Quality in the PhD process 2021”