Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Plastindustriens ’gule gift’ er bedre end sit rygte

Opløsningsmidlet styren var i 2011 omdrejningspunkt i en ’giftskandale’ i pressen, men nu finder et registerstudie af over 72.000 ansatte på mere end 400 glasfiberplastvirksomheder ingen forøget forekomst af en lang række kræftformer. Bag studiet står Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitet.

03.02.2017 | Nanna Jespersgård

Opløsningsmidlet styren, der bl.a. bruges i vindmølleindustrien, har ikke - som tidligere frygtet - ført til, at ansatte i glasfiberindustrien er blevet syge af at passe deres arbejde.

Ansatte i glasfiberplastindustrien, der har arbejdet med opløsningsmidlet styren, har ikke – som tidligere frygtet – forøget forekomst af kræft i spiserør, bugspytkirtel, lunger, nyrer, blære og en lang række andre kræftformer. Til gengæld har de måske forøget risiko for at udvikle såkaldt myeloid leukæmi samt kræft i næse-bihulerne.
 
Det er konklusionen af det til dato mest omfattende registerstudie, udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitet. Studiet er for nylig offentliggjort i det amerikanske tidsskrift EPIDEMIOLOGY og omfatter 72.292 ansatte, som i perioden 1968-2012 har arbejdet i en af de 443 små og mellemstore virksomheder i Danmark, der har brugt styren til produktion af fx vindmøller eller lystbåde.

Bylder som golfbolde og frygten for kræft

Den danske undersøgelse blev sat i gang af en ’giftskandale’ tilbage i 2011, hvor Berlingske Tidende gav stemme til 20 tidligere medarbejdere fra virksomheden LM Wind Power i Lunderskov ved Kolding (tidligere LM Glasfiber), der alle var alvorligt syge, angiveligt på grund af omgang med ’den gule gift’ styren, der blev brugt i mølleproduktionen.

De berettede om alt fra betændte bylder på størrelse med golfbolde til vejrtrækningsproblemer, hukommelsestab og frygten for kræft, og det var – sammen med den efterfølgende politiske debat, herunder diskussioner om helt at forbyde styren – et oplagt afsæt for at undersøge langtidsvirkningerne, forklarer professor på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitet, Henrik A. Kolstad:

Vigtig viden – også i USA

”Via CVR, statens stamregister for virksomhedsoplysninger, og forskellige andre erhvervsregistre har vi identificeret de relevante virksomheder og deres ansatte, der så er koblet med Det danske Cancerregister. Vi har altså sammenlignet 72.000 menneskers forekomster af forskellige kræfttyper med risikoen for at få disse sygdomme i almenbefolkningen, som ikke er i kontakt med styren,” siger Henrik A. Kolstad.

”Det er vigtig viden, at man næppe er blevet syg af at passe sit arbejde, hvis man har fået kræft i spiserør, bugspytkirtel, lunger, nyrer, blære eller en lang række andre kræftformer – ganske som det er ny og vigtig viden i USA, der i 2011 satte styren på listen over kræftfremkaldende stoffer,” siger Henrik A. Kolstad.

Ift. de kræfttyper, hvor studiet viser en mulig forhøjet risiko, nemlig kræft i næse-bihule samt myeloid leukæmi, understreger Henrik A. Kolstad, at det skal undersøges nærmere, om det reelt er styren, der er årsag til de ansattes sygdom.

Var det overhovedet styren?

Det skal nu efterprøve med detailstudier af de ansatte, der er blevet syge - om det fx er produktionsarbejdere eller bogholdere. Også sammenhængen mellem diagnoserne og tilgængelige styrenmålinger fra de enkelte virksomheder, som Arbejdstilsynet har foretaget fra 1960’erne og frem, skal indgå i de videre undersøgelser.

Henrik A. Kolstad understreger, at det er fortidens synder, der er under lup, og at arbejdsmiljøet har ændret sig markant, så arbejde med styren i dag foregår i lukkede kredsløb med påbud om udsugning. Som forsker afviser han ved samme lejlighed, at man ’bare’ kan bruge alternativer til styren. Et synspunkt, som konkurrerende virksomheder slog sig op på, da kritikken af LM Wind Power var på sit højeste:

”Der er tale om risikoafvejning: Skulle man bruge styren, der måske, men ubekræftet kunne have alvorlige bivirkninger i form af kræft, eller skulle man bruge epoxy, der har mindre alvorlige, men veldokumenterede bivirkninger i form af eksem”, som Henrik A. Kolstad formulerer det. Han regner med, at de opfølgende forskningsresultater ligger klar i løbet af foråret 2017.

Bag om forskningsresultatet:

  • Studiet er en epidemiologisk follow-up undersøgelse, som udnytter en række registre over den danske befolkning, bl.a. arbejdsmarkeds- og helbredsregistre.
  • Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital, Institut for Folkesundhed og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, samt Kræftens bekæmpelses Center for kræftforskning.
  • Studiet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfondet, som administreres af Arbejdstilsynet
  • Direkte link til abstract i EPIDEMIOLOGI: http://journals.lww.com/epidem/Abstract/2017/03000/Cancer_Incidence_in_Workers_Exposed_to_Styrene_in.20.aspx

Kontakt:

Professor Henrik A. Kolstad
Arbejdsmedicinsk Klinik
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Direkte telefon: +4578464290
Mobil: +4529610359
Mail: kolstad@clin.au.dk


Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Ekstern målgruppe, Offentligheden/Pressen