Til nytår skal AU levere en plan for, hvordan man vil udflytte eller skære op mod 10 procent af studiepladserne inden 2030. Rektor Brian Bech Nielsen understreger, at det ikke er en nem opgave, men AU har tilrettelagt en proces, hvor rektoratet i første omgang er i dialog med dekanerne.

21.09.2021 | Thomas Sørensen

”Det bliver ikke en grønthøstermodel, hvor alle faglige miljøer berøres lige meget. Vi kigger i øjeblikket på flere forskellige scenarier, og det er derfor endnu for tidligt at sige noget konkret. Men vi har en god og konstruktiv dialog i universitetsledelsen, og den breder vi ud, når vi er kommet nærmere konkrete forslag, vi mener lever op til ministeriets krav”, fortæller prorektor for uddannelse Berit Eika. Foto: Ida Jensen

Et flertal i Folketinget har givet danske universiteter, og dermed også Aarhus Universitet, til opgave at levere et forslag til, hvordan man kan udflytte eller skære op mod 10 procent af studiepladserne i de fire store byer (læs den politisk aftale på UFM's hjemmeside). Baselinen er 2019-optaget, hvilket betyder, at maksimalt 1.245 pladser er i spil. Indfasningen forventes fra 2023 og sker derefter gradvist frem mod 2030.

”Det er klart, at dette indgreb vil kunne mærkes; men den lange indfasningstid frem mod 2030 giver trods alt mulighed for at lave fornuftige løsninger for de miljøer, som bliver berørt”.

Sådan lyder rektor Brian Bech Nielsens tidlige vurdering af, hvordan den politiske aftale om udflytning kommer til at påvirke Aarhus Universitet.

Dialogen bredes ud

Dialogen foregår i denne første fase mellem rektorat og dekaner med drøftelser af, hvordan Aarhus Universitet kan leve op til det politiske krav. Undervejs vil universitetsledelsen bl.a. inddrage de akademiske råd, Hovedsamarbejdsudvalget og ledelseskredsen, inden bestyrelsen tiltræder den plan, som sendes til ministeriet og aftalepartierne.

”Det bliver ikke en grønthøstermodel, hvor alle faglige miljøer berøres lige meget. Vi kigger i øjeblikket på flere forskellige scenarier, og det er derfor endnu for tidligt at sige noget konkret. Men vi har en god og konstruktiv dialog i universitetsledelsen, og den breder vi ud, når vi er kommet nærmere konkrete forslag, vi mener lever op til ministeriets krav”, fortæller prorektor for uddannelse Berit Eika.

Hun forklarer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har bedt universiteterne tage højde for bl.a. beskæftigelse, kvalitet og økonomisk bæredygtighed.

”Derudover vil vores egen strategi spille ind i forhold til vores prioriteringer”, understreger Berit Eika.

Det ligger i opdraget fra politisk hold, at universiteterne på tværs af sektoren skal sikre, at der både er en god geografisk spredning og den nødvendige faglige bredde i det samlede udbud. Derfor vil de enkelte universiteters planer også blive drøftet i regi af Danske Universiteter.

Den kommende proces på AU med at forme universitetets plan blev i øvrigt også vendt på De Akademiske Råds seminar mandag den 20. september, hvor rektor gav medlemmerne af rådene en kort orientering.

Udflytning er ikke det rigtige værktøj

Selvom drøftelserne er kommet godt fra land på Aarhus Universitet, lægger rektor Brian Bech Nielsen ikke skjul på sin holdning om, at udflytning af studiepladser er det forkerte værktøj, når målet er at styrke udviklingen i provinsen:

”Vi respekterer naturligvis den beslutning et stort flertal i Folketinget har taget, og løser den opgave, vi har fået. Men når det handler om at forbedre balancen mellem land og by, så skal der andet og mere til. Vi har et godt samarbejde med kommunerne om både forskning, uddannelse og innovation, og det fortsætter vi naturligvis, uagtet udflytningsaftalen. Det er her, der er størst udbytte at hente”, understreger Brian Bech Nielsen.

Han henviser til, at størstedelen af AU’s dimittender får job uden for den by, de er uddannet i og dens nabokommuner, og at størstedelen af de studerendes erhvervsspecialer og projektsamarbejder også foregår med partnere uden for de store byer. Samtidig peger han på det nye Digital Transformation Lab, man for nylig åbnede i Ringkøbing-Skjern Kommune, og som der planlægges flere af i andre kommuner i Region Midtjylland.

”AU bliver ikke et dårligere universitet i 2030, selvom vi har færre studerende end nu. Det er dog klart, at færre studiepladser på universiteterne, som dette forslag kommer til at indebære, vil betyde, at fremtidens unge får færre muligheder, når de skal vælge uddannelse. Men vi har fortsat vigtige samfundsopgaver – også efter 2030 – og dem agter vi at løse med samme kvalitet, som vi gør i dag”, slutter rektor.