Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Politiske budskaber, der virker

I det moderne samfund møder vælgerne dagligt budskaber fra politikere og meningsdannere. Nogle af disse budskaber har en afgørende indflydelse på vælgernes holdninger, andre ikke. Men hvad afgør, om et budskab rammer os eller ej?

14.10.2013 | Ingrid Fossum

Vi ved fra psykologien, at vi mennesker instinktivt reagerer mere på nogle ting fremfor andre. Vi ved dog overraskende lidt om, hvad der præcist afgør, om politisk kommunikation overbeviser vælgerne. Med en næsten seks millioner stor bevilling fra Velux Fonden vil lektor Michael Bang Petersen og adjunkt Lene Aarøe fra Aarhus Universitet nu undersøge sammenhængen mellem vores psykologi og effekten af politisk kommunikation.

Stenalderpsykologien styrer os stadig

Udgangspunktet for forskningsprojektet ’How to Win With Words’ er, at menneskets psykologi i dag stort set ikke er anderledes end psykologien hos vores forfædre på den østafrikanske savanne. Det er for eksempel arven fra denne fortid, der betyder, at tab generelt påvirker os mere end tilsvarende gevinster.

”Hvis du har levet i en verden med så hårde betingelser, som der hvor vi kommer fra, hvor vi selv skulle ud at skaffe vores føde og var fuldstændig afhængig af hjælp fra hinanden, så bliver det at tabe noget mere problematisk end det at få noget,” forklarer Petersen.

Hvis vi kobler dette til den moderne verden og dens politiske budskaber, må man forvente, at politikere slår bedre igennem, hvis de fokuserer på de negative informationer. Det var eksempelvis, hvad tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde, da han lancerede afskaffelsen af velfærdsreformen med fokus på, hvor galt det ville gå, hvis man ikke afskaffede den, fremfor at omtale de skattelettelser, det ville give borgerne.

Mennesker siger os mere end grafer og statistikker

Forskerne vil også undersøge et andet forhold ved menneskets psykologi: Vi har umiddelbart nemmere ved at forholde os til andre personer, end vi har ved at forholde os til abstrakte beskrivelser i form af statistikker og grafer.

”Gør det nogen forskel, når politikerne forsøger at sælge deres politik til os, om de formår at trykke på de her knapper, som vi kender fra psykologien?” spørger Petersen og eksemplificerer med Barack Obama, da han skulle underskrive loven bag den nylige reform af sundhedsvæsenet (kendt som ObamaCare) i USA:

”Obama havde taget en række mennesker med sig, der kom hen og sagde ting som, at hvis bare denne reform var blevet vedtaget, så var dette ikke sket for min far, eller så havde jeg ikke stået i denne situation. På denne måde gjorde Obama det hele konkret og hæftede det op på personer af kød og blod, hvilket netop rammer os.”

Givet vores viden om menneskets psykologiske indretning var Obamas taktik meget effektiv, fordi den gav folk et konkret billede af konsekvenserne af reformen, modsat en abstrakt statistik, som i meget mindre grad ville ramme folks følelser. Det nye forskningsprojekt skal nu undersøge, om denne forventning holder vand

Samfund og politik, Offentligheden/Pressen, Alle AU-enheder