Performancemål som H-indeks og antal publikationer identificerer ikke i sig selv de gode eller dårlige performere i forskergrupperne, påpeger Akademisk Råd, som har afleveret en ’dagsorden’ over vigtige emner til dekan Lars Bo Nielsen. Centralt står ønsket om at fokusere på akademiske værdier, højne muligheden for fri forskning og diskutere prioriteringer.

02.05.2017 | Nanna Jespersgård

Lad være med at bruge performancemål til at definere fakultetets ’under-performers’ med det formål at skille dem fra ’high-performers’. Hurtige performancemål er overfladiske og fremmer ikke de forskningsparametre, der er i Healths interesse, som fx kvalitet, kreativitet og evne til fordybelse.

Sådan lyder et påtrængende budskab fra Akademisk Råd, som i forbindelse med dekanskiftet har afleveret et notat til dekan Lars Bo Nielsen. Eller om man vil: et forslag til dagsorden for det kommende samarbejde.

Akademisk Råd rådgiver dekanen i alle vigtige akademiske spørgsmål, og formand professor Helle Prætorius Øhrwald forklarer, at rådet i forbindelse med dekanskiftet har gjort sig umage med at udvælge nogle af de emner, der afgør, hvordan Health kommer til at se ud i fremtiden.  

Et af emnerne omhandler nødvendigheden af at fokusere på akademisk værdi efter ti år med stadig større fokus på performancemål som antal publikationer, H-indeks eller priser til rangordning af universiteter og deres forskere.

”Den type hurtige performancemål er givetvis kommet for at blive, men de kan ikke stå alene, når den akademiske indsats evalueres. Akademisk performance er en størrelse, der varierer mellem fagdiscipliner, og et højt antal publikationer er ikke nødvendigvis et brugbart parameter," siger Helle Prætorius Øhrwald.

Hun peger på, at der fra fagområde til fagområde er forskel på både datamængden og det arbejde, der ligger til grund for en publikation. Dertil kommer risikoen for dårlig videnskabelig praksis eller ligefrem uredelighed affødt af publikationspres.

”Fakultetet bør i stedet tilskynde til fordybelse, kvalitet og en høj grad af kreativitet og originalitet, som jo ikke kan opgøres i datapunkter,” siger Helle Prætorius Øhrwald.

Vi skal gå en anden vej!

Helle Prætorius Øhrwald ser den voksende optagethed af performancemål som en af de store, gradvise bevægelser i tiden. Målene har sneget sig ind i diskussionerne og dukker op med mellemrum – som ved efterårets besøg af Advisory Board, der anbefalede Health at identificere sine underperformers og sine stjerner.

Her peger Helle Prætorius Øhrwald på, at underperformance er et managementbegreb, der giver forsvindende lidt mening i en akademisk verden. I stedet, siger hun, skal forskere have arbejdsro til at planlægge vovede og ambitiøse projekter, hvor de ikke skal bekymre sig om, hvorvidt de ligger over eller under en arbitrær performance-barriere. I stedet bør fakultetet gå en anden vej:

”Akademisk Råd anbefaler, at performancemål i stedet bruges konstruktivt som en vejledning for ledelsen i personaleudvikling. En leder har selvsagt pligt til at handle, hvis en medarbejders forskning ikke bærer den forventede frugt, og måske skal lederen stimulere medarbejderen til at indgå i nye samarbejder, hvor vedkommende kan blomstre forskningsmæssigt. Men det er et personligt kendskab og ikke en performancemarkør, der skal ligge til grund for den type vejledning,” forklarer Helle Prætorius Øhrwald baggrunden for rådets udmelding.

Konstant fokus på performancemål skærper også den interne konkurrence på Health, som i forvejen ligger implicit i forskeres stillings- og bevillingsstruktur.

”Der er intet i vejen med konkurrence, men vi mener, at der kan være fordele forbundet med at dæmpe den interne konkurrence for at højne kreativiteten og i stedet gøre os mere konkurrencedygtige eksternt,” siger Helle Prætorius Øhrwald.

Nu vi er ved konkurrence, advarer Akademisk Råd også mod, at ledelsen tillægger tildelingen af akademiske priser for stor betydning i vurderingen af den enkelte forskers bidrag. Rådet skriver i notatet, at udover forskningskvalifikationer indgår networking i høj grad som parameter for tildeling af forskerpriser.

”Akademisk Råd er bestemt ikke modstandere af forskningspriser, men vi tillader os at pege på, at pristildeling også handler om kontakter og timing. Altså om at kende de rigtige mennesker og være der på de rigtige tidspunkter. Sådan er det vist inden for de fleste fagområder,” påpeger Helle Prætorius Øhrwald.

Forskningsfrihed?

En af Akademisk Råds fremmeste opgaver er at værne om forskningsfriheden. Og i rådet er medlemmerne enige om, at forskningsfinansiering er den mest presserende trussel mod forskningsfrihed i Danmark.

I notatet kommer Akademisk Råd omkring det vilkår, at de frie utematiserede forskningsmidler er under pres, fordi flere forskere kæmper om færre midler, samtidig med at de fleste fondsmidler uddeles til strategiske forskning. Det rejser spørgsmålet om, hvordan Health øger chancen for eksperimentelle nybrud og et kreativt forskningsmiljø i en tid, hvor midlerne til forskning koncentreres på færre hænder.

”Der er en række redskaber, som en ny dekan kan gøre brug af. Et af dem er støtte til nytænkende pilotprojekter, der ikke ligger i naturlig forlængelse af eksisterende forskningsområder. Større ansøgninger kræver ofte solide forudgående data, og derfor er det vigtigt, at Health prioriterer vækstlagets unikke og lidt skæve projekter," siger Helle Prætorius Øhrwald.

Akademisk Råd anbefaler også, at Health arbejder for, at rammebevillinger igen bliver rammebevillinger. Det bør være muligt at konvertere nogle laboranttimer til pipetter eller flytte midler, der er bevilget til ph.d.-studerende til postdocs, uden at det udløser et papirarbejde af den anden verden. I den forbindelse foreslår rådet et kritisk eftersyn af ’regelvældet’. For hvor meget er lovkrav, og hvor meget er lokal AU-administration?

Meld klarere ud – også om det grimme

Med diskussionen om fri forskning følger naturligt spørgsmålet om, hvorvidt man på Health skal prioritere udvalgte forskningsområder – og hvis ja, hvordan. Men spørgsmålet om profil er et ledelsesanliggende, som Akademisk Råd ikke mener, at de bør involveres i at fastsætte.

”Akademisk Råd repræsenterer alle forskere ved fakultetet, så det er ikke rimeligt, at vi holder områder op mod hinanden,” siger Helle Prætorius Øhrwald, som til gengæld understreger, at rådet til enhver tid er klar til at diskutere eventuelle prioriteringsplaner og deres konsekvenser.

I forhold til prioritering efterlyser formanden desuden, at fakultetsledelsen formidler sine beslutninger i god tid. Også de upopulære.

”Vi skal væk fra, at man som forsker må lytte på vandrørene for at fornemme, hvor udviklingen bærer hen. Det skal være legitimt for en leder at sige ’inden for de næste fem år lukker vi det her ned’. Det tillader dels de involverede forskere at orientere sig i nye retninger, dels åbner det for en debat, der kan klarlægge eventuelle konsekvenser for forskning og undervisning,” siger Helle Prætorius Øhrwald.

”I det hele taget bør det anerkendes, at der stadig er en anspændt stemning affødt af økonomiske stramninger og fyringsrunder. Det er vigtigt, at de enkelte forskningsgrupper kender deres fremtidsudsigter, så de kan kaste sig ud i mere risikovillige, langtrækkende forskningsprojekter,” tilføjer hun.

Helle Prætorius Øhrwald understreger, at det, der måske kan lyde som problemgennemgang og klagesang i virkeligheden skal opfattes som en kærlighedserklæring. Arbejdet i Akademisk Råd udspringer nemlig af stor omsorg – for Aarhus Universitet i almindelighed og Health i særdeleshed. Som Helle Prætorius Øhrwald formulerer det:

”Vi sad jo ikke i Akademisk Råd og diskuterede forskning og uddannelse, hvis ikke vi brændte for stedet og for akademia.”

Vil dekan Lars Bo Nielsen lytte til de gode råd?
Vi følger op i næste nyhedsbrev.

---

Mere om Akademisk Råd

Akademisk Råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som bl.a. rektor forelægger. På Health er det rådets opgave at

• udtale sig til dekanen om den interne fordeling af bevillinger
• udtale sig om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling
• indstille forslag om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger

Akademisk Råd består af repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, samt repræsentanter for studerende.

Medlemmer af Akademisk Råd

Forretningsorden for Akademisk Råd