I december 2017 besluttede AU med prorektor Berit Eika i spidsen at investere 60 mio. kr. i educational IT (EDU IT). På Health betyder det nu dedikerede midler til digitalisering af undervisningen.

20.03.2018 | Sabina Bjerre Hansen

Med AU-midler i ryggen går Health nu i gang med en større omlægning af undervisningen. En stor del af fakultetets undervisere skal implementere educational IT i deres kurser i perioden 2018 -2023. Lars Kruse / AU Foto

Det er ikke nyt for Healths undervisere, studieledere og uddannelsesledere, at AU og fakultetet arbejder med EDU IT. Det har været på dagsordenen længe, og i forlængelse af AU’s satsning bliver der nu afsat to mio. kr. om året øremærket til EDU IT på Health i perioden 2018 - 2023.

Hvorfor skal vi omlægge kurserne?
Formålet er klart: at øge de studerendes læringsudbytte gennem mere involverende og studenteraktiverende undervisning.

”Det går allerede godt omkring på fakultetet, og både underviserne og CESU gør et fremragende arbejde med at omlægge kurserne. Men nu rykker vi for alvor. Vi skal have mange flere med, og vi kan bygge videre på de gode og inspirerende erfaringer, vi allerede har fra de igangværende initiativer,” siger prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted.

Målet er, at omkring 30 procent af kurserne omlægges til digitalt understøttet undervisning og at omkring 15 procent af kurserne er omlagt til fx blended learning eller online kursusformer inden 2023.

Hvilke kurser skal omlægges?
Hvilke konkrete kurser, der skal redesignes eller omlægges, er endnu ikke besluttet.

”Det skal ikke dikteres ovenfra, hvilke undervisere, der skal i gang med at omlægge undervisningen. Jeg vil drøfte de forskellige kurser og deres potentiale i forhold til EDU IT med Healths Uddannelsesforum. Og så håber jeg da, at mange undervisere vil synes, at projektet er så spændende og relevant, at de selv tager initiativ til at gå i gang,” siger prodekanen.

Og her kommer både studienævn, Healths undervisningsambassadører og CESU til at spille en vigtig rolle. CESU skal koordinere projektet, bidrage til at udvikle teknologier og understøtte underviserne bl.a. ved at udarbejde templates eller skabeloner for de forskellige typer af kurser og læringsformer.

CESU kommer altså til at spille en central rolle i fakultetets arbejde med EDU IT. Og selvom EDU IT allerede er en fast del af universitetets adjunktpædagogikum og en del af introduktionskurset for undervisere, InTeL, udbyder CESU forskellige Health-specifikke kurser i brug af EDU IT i undervisningen.

Hvordan bliver midlerne fordelt?
De to mio.kr. årligt omfatter såvel tidsforbrug hos allerede ansatte som prioritering og afsættelse af øremærkede midler til projekter.

Midlerne, som fx kan søges til at ansætte studentermedhjælpere, der kan understøtte fagmiljøernes EDU IT-initiativer, er forankret hos prodekanen for uddannelse. Hun prioriterer fordelingen af midler sammen med Healths Uddannelsesforum (HUF).

Kontakt
Prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted
Aarhus Universitet, Health
Mail: charlotte.ringsted@au.dk
Mobil: 93 50 82 22

Leder af de prægraduate område Liza Strandgaard
Aarhus Universitet, Health – Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU)
Mail: lis@cesu.au.dk
Mobil: 20 33 47 77

Læs mere om universitetets satsning på EDU IT i artiklen Aarhus Universitet investerer i teknologisk udvikling af undervisningen.

I artiklerne Farvel til masseforelæsninger på kandidatdelen, Health udpeger ambassadører for undervisning og Video tilføjer en ny dimension til undervisningen kan du se eksempler på, hvordan Health arbejder med at udvikle undervisningen på fakultetet. 

Fakta om EDU IT på Health

Fakultetsledelsen har desuden defineret følgende konkrete mål for arbejdet med EDU IT på Health:

Det overordnede formål med at bruge EDU IT i undervisningen på Health er at øge de studerendes læringsudbytte. Det skal konkret ske ved at bidrage til følgende målsætninger, som EDU IT i særlig grad kan understøtte:

• Aktiverende og involverende undervisningsformer
• Diskussion og samarbejde mellem studerende og mellem studerende og undervisere
• Feedback fra underviser til studerende og mellem studerende
• Monitorering af den faglige progression i studiet
• De studerendes læring i og fra autentiske arenaer fx øvelser og praksisophold
• De studerendes læring af og fra selvstændige opgaver og projekter undervejs i studiet
• De studerendes og undervisernes digitale kompetencer