Karen-Lise Garm Spindler, professor og overlæge på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, modtager William Nielsens Fonds Hædersgave 2019. Prisen er en anerkendelse af hendes mangeårige bidrag til forskning i tarmkræft.
26.11.2019 |
På Sorø Kunstmuseum blev professor og overlæge Karen-Lise Garm Spindler tidligere på måneden hyldet af William Nielsens Fond. Her fik hun overrakt fondens hædersgave på 75.000 kr. for sin vedholdenhed i arbejdet med at fremme behandling af patienter med kræft i tarmsystemet.
Karen-Lise Garm Spindler har i sin forskning særligt fokus på at udvikle kemoterapi og strålebehandling, og i de seneste år har hun desuden forsket i, hvordan man i fremtidens kræftbehandling kan bruge de såkaldte flydende biopsier – en type af tests, hvori kræft kan spores ved hjælp af en simpel blodprøve.
Kontakt
Professor, overlæge, dr.med. Karen-Lise Garm Spindler
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi
Mail: k.g.spindler@oncology.au.dk
Telefon: 91 16 72 44