Professor Jacob Fog Bentzon fra Aarhus Universitet og Spanish National Cardiovascular Research Centre modtager 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd til et grænsebrydende forskningsprojekt om åreforkalkning - én af de hyppigste dødsårsager i verden.

10.12.2019 | Nanna Jespersgård

Det har vist sig, at åreforkalkning i mus er drevet af ganske få såkaldte glatte muskelceller, der forandrer og deler sig massivt. Med den kommende forskning vil professor Jacob Fog Bentzon afdække, om det samme er tilfældet i mennesker, og om man kan påvirke de forandrede celler på en måde, der bedrer sygdommen. Illustration af åreforkalkning: Shutterstock.

Målet er i sidste ende at finde nye måder at behandle sen åreforkalkning på hos mennesker, siger Jacob Fog Bentzon om sit kommende 15 millioner kroners ERC- forskningsprojekt.

Selv om åreforkalkning er en af de mest almindelige sygdomme i verden, er fagfolk langtfra færdige med at afdække og forstå, hvad der præcist sker, når fedt og kolesterol aflejres i pulsårer og fører til åreforkalkning med risiko for blodpropper i hjertet og hjernen.

Først for nylig har man opdaget, at mange af de celler, der ses i åreforkalkning, i virkeligheden er såkaldte glatte muskelceller, der ændrer udseende og funktion. Det er betydningen af disse mystiske celler, der nu skal afdækkes af en forskningsgruppe med professor i eksperimentel åreforkalkning Jacob Fog Bentzon i spidsen.

Han har netop modtaget et såkaldt Consolidator Grant på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC, til et femårigt forskningsprojekt i Aarhus og Madrid. 

Celler i forklædning

”Når man kigger på åreforkalkning i mikroskopet, ser man en kompleks sygdom med mange typer af celler. Men vi ved nu, at selvom cellerne ser forskellige ud, stammer hovedparten af dem fra pulsårens egne glatte muskelceller,” siger Jacob Fog Bentzon, der deler sin tid som professor ved Hjertesygdomme, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og det spanske kardiovaskulære forskningscenter CNIC i Madrid. Han er desuden tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus.

”Baggrunden for projektet er, at vi opdagede, at åreforkalkning i mus er drevet af ganske få af disse glatte muskelceller, der forandrer og deler sig massivt. Med den kommende forskning vil vi forsøge at afdække, om det samme er tilfældet i mennesker, og – meget vigtigt - om man kan påvirke de forandrede glatte muskelceller på en måde, der bedrer sygdommen”, siger Jacob Fog Bentzon.

”Målet er i sidste ende at finde nye måder at behandle sen åreforkalkning på hos mennesker. Og den vej er brolagt med en lang række studier i genmodificerede mus og grise,” tilføjer han. 

Grænsebrydende forskning

De 15 millioner kroner skal blandt andet bruges til at samle et team af unge forskere, der ligesom Jacob Fog Bentzon vil bevæge sig mellem Aarhus og Madrid og udnytte forskningsfaciliteterne begge steder - alt sammen helt i EU-bevillingernes ånd.

Bevillinger fra det Europæiske Forskningsråd ERC gives til fri og uafhængig forskning, der har potentialet til at føre til banebrydende opdagelser. Det såkaldte Consolidator Grant, som Jacob Fog Bentzon har modtaget, kan søges af forskningsledere 7 år til 12 år efter opnået ph.d.-grad.

Kontakt:

Jacob Fog Bentzon
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mail: jfbentzon@clin.au.dk
Mobil: +45 93 52 15 62