De studerende har i meget høj grad vist sig samfundsbevidste og tålmodige – og de har udvist stor forståelse for, at de ikke har stået forrest i køen, de gange hvor andre dele af samfundet gradvist er blevet genåbnet.

Samtidig har de fortsat deres studier under begrænsende vilkår, hvilket endda kun har været muligt fordi universitetets medarbejdere har udvist en ekstraordinær fleksibilitet og arbejdsindsats ved at omlægge til digital drift på ingen tid.

Men spørgsmålet er, om universiteternes fleksibilitet og vores studerendes og medarbejderes tålmodighed er blevet en decideret sovepude for politikerne.

Studerende trænger til fællesskabet

I hvert fald har universiteterne hidtil i meget ringe grad været en del af den offentlige samtale, når politikerne skulle prioritere, hvilke dele af samfundet, der skulle genåbnes.

Desværre er omkostningerne ved fortsat at holde de studerende og medarbejderne hjemme nu meget tydelige.

Flere undersøgelser viser, at motivationen er dalet hos både studerende og undervisere. Mistrivslen breder sig på kollegieværelserne, og noget tyder på, at nedlukningen påvirker den psykiske tilstand i en grad, som det for flere kommer til at tage lang tid at genoprette.

Vores studerende trænger kort sagt som alle andre unge til at genetablere kontakten til fællesskabet med andre unge og til resten af samfundet.

Vi er ikke mindst bekymrede for de nye studerende, som endnu ikke føler sig tæt knyttet til fællesskabet med andre studerende og underviserne på universitetet, og ensomhed rammer her noget hårdere.

Universitetet har et meget dynamisk foreningsliv, som spreder glæde og sammenhold. Læsesalene og grupperummene spiller en stor rolle for både fællesskab og for læring. Det er vigtige dele af studielivet, som vi bør prioritere i en snarlig genåbning. 

Trinvis genåbning

Dertil kommer vores forskere, vores ph.d.-studerende, postdocs og specialestuderende, som skal gennemføre projekter inden for en kort tidsramme.

Mange af dem er allerede forsinket, og man skal huske på, at når vi engang får mulighed for at genåbne universiteterne, vil der opstå et enormt pres på vigtige ressourcer som vejledning og faciliteter. Der vil være risiko for flaskehalse, som kun bliver større, jo længere vi må vente. 

Derfor ser vi gerne, at politikerne prioriterer at få studerende og medarbejdere tilbage på campus, når der forhandles om yderligere genåbning.

Vi forventer ikke en fuld genåbning af universiteterne på denne side af sommerferien. Men det bør kunne lade sig gøre at diskutere en trinvis genåbning af læsesale, foreningsliv og forskningsaktiviteter.

Hvis vores studerende og vores medarbejdere fortsat skal holde gejsten oppe, er de nødt til at få en fornemmelse af, at der også for dem begynder at være lys for enden af tunnelen.

Debatindlægget er bragt i Altinget 23. marts.