Patienter med bipolar lidelse, som har flere familiemedlemmer med alvorlig psykisk sygdom, er sværere at behandle og har behov for mere medicin. Men får de en intensiv behandling, er effekten lige så god som hos patienter uden en familiehistorie med svær psykisk sygdom.

02.06.2020 | Helle Horskjær Hansen

Ole Köhler-Forsberg er en af forskerne bag det store internationale studie, der har undersøgt sygdomsforløbet hos patienter, der har en eller flere nære slægtningen med en svær psykisk sygdom.

Bipolar lidelse er en alvorlig psykisk sygdom, som 50.000 til 100.000 danskere bliver ramt af i løbet af deres liv. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i samarbejde med flere amerikanske hospitaler, viser nu, helt i tråd med tidligere studier, at patienter med bipolar lidelse har mange familiemedlemmer der også lider af svære psykiske sygdomme.

Det nye er imidlertid, at patienterne med en eksempelvis forælder eller søskende med en svær psykisk sygdom, havde et mere kompliceret forløb af deres sygdom. De havde flere depressive og maniske episoder og flere selvmordsforsøg gennem livet, samtidig med, at de har behov for en mere intensiv behandling med mere medicin.

”Det positive fund er, at denne ekstra indsats i forhold til behandlingen resulterede i, at patienter med og uden nære slægtninge med svær psykisk sygdom responderede lige godt på behandlingen,” forklarer læge og ph.d., Ole Köhler-Forsberg fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, som er en af forskerne bag studiet.

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Affective Disorders.

Familiehistorien påvirker

Patienterne med bipolar lidelse angav ved starten af studiet, hvor mange førstegrads-slægtninge med svær psykisk sygdom de havde. 85 procent af de deltagende angav, at de havde mindst én og 20 procent angav at have fem eller flere. Af de hyppigste lidelser var depression, alkoholmisbrug og bipolar lidelse.

”Vi fandt desuden, at det højere antal af familiemedlemmer med svære psykiske lidelser hang sammen med et lavere uddannelsesniveau, lavere indkomst og tidligere debut af sygdommen. Det tyder på, at psykisk sygdom i familien også påvirker patienternes liv i meget bred og generel forstand ud over deres sygdom,” fortæller Ole Köhler-Forsberg.

Resultaterne er baseret på to store amerikanske lodtrækningsforsøg med i alt 757 deltagere. Studiet er det første af sin art, som har inkluderet en så stor gruppe af patienter og som kunne følge patienterne gennem 24 uger, hvor de blev behandlet med en ud af fire forskellige behandlinger.

”Fremtidige studier kan undersøge nærmere, hvordan psykisk sygdom i familien påvirker patienten men også hele familien og de pårørendes liv, og om man burde sætte tidligere ind for at hjælpe eksempelvis børn af psykisk syge mennesker,” siger forskeren.

Bag om resultatet

• Studiet er baseret på to store kliniske studier som blev udført på 11 hospitaler i USA. Patienterne blev behandlet med en ud af fire mulige behandlingsarme. Ved starten af studiet angav patienterne hvilke og hvor mange af deres førstegrads-slægtninge der havde en alvorlig psykisk sygdom.
• Studiet var i samarbejde med 11 amerikanske hospitaler, og primært med Massachusetts General Hospital og Harvard University i Boston, USA.
• Den videnskabelige artikel kan læses i Journal of Affective Disorders

Kontakt

Læge og Ph.d. Ole Köhler-Forsberg
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital - Psykiatrien, Forskningsenheden for Psykoser
Tlf: 23 42 06 61
karkoe@rm.dk