Risikoen for psykiske diagnoser er ikke større for børn født efter reagensglasbehandling end for naturligt undfangede. Derimod har børn, født af mødre, som har fået andre former for kunstig befrugtning, en øget risiko for at udvikle psykisk lidelse. Forskere frikender hormonbehandlingen og metoden. Det er uudforskede faktorer hos forældrene, som spiller ind, mener de.

07.07.2013 | Henriette Stevnhøj

Forskere fra Aarhus Universitetshospital har fundet en lille, men øget risiko for udvikling af psykisk sygdom hos børn, hvis mødre er blevet behandlet medicinsk for at bliver gravide.

Det har ingen betydning for barnets psykiske sundhed, om det er undfanget på naturlig vis eller i en petriskål i et varmeskab. Derimod har forskere fundet en lille, men øget risiko for udvikling af mentale sygdomme som autisme, ADHD og adfærdsforstyrrelser hos børn, hvis mødre er blevet behandlet medicinsk for at stimulere ægløsning og ægudvikling inden insemination.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, som har sammenlignet risikoen for mentale sygdomme hos kunstigt befrugtede og naturligt undfangede børn. Undersøgelsen er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal, BMJ.

I projektet har forskere sammenlignet børn op til 17 år fra tre overordnede grupper; naturligt undfangede, børn af mødre, som alene har fået medicinsk behandling for at blive gravide, og en gruppe børn født efter den såkaldte reagensglasmetode, hvor befrugtningen sker uden for livmoderen.

Lille, men øget risiko
Undersøgelsen konkluderer overordnet, at reagensglasbørn generelt er lige så mentalt sunde og raske som naturligt undfangede. Til gengæld fandt forskerne en målbar stigning i forekomsten af psykiske sygdomme hos børn, hvis mødre havde fået hjælp til at blive gravide med inseminationsbehandling med hormonstimulation for at fremme ægudvikling og ægløsning. Og det er resultater, som der ikke umiddelbart er til at finde en forklaring på. Det siger en af forskerne bag undersøgelsen, Bjørn Bay, læge og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

”I undersøgelsen har vi taget højde for moderens alder, uddannelse, rygevaner, psykiatrisk sygdom og andre faktorer, som ellers kan påvirke risikoen. Vi kan også frikende de forskellige typer medicin, som bliver brugt til behandlingen forud for graviditeten. Hvis vi skulle mistænke præparaterne for at have indvirkning på børnenes mentale udvikling, ville det også kunne spores i gruppen af reagensglasbørn – og det gør det ikke, siger Bjørn Bay, som siger, at forklaringen skal findes i endnu ukendte faktorer hos de ufrivilligt barnløse.

”Ud over kendte faktorer som alder og rygning er det vigtigt, vi får undersøgt nærmere hvilke forskelle der er mellem kvinder, der har let ved at opnå en graviditet, og kvinder, der har svært ved det.

Indtil da er det forskernes budskab, at forældre, som har fået hjælp af videnskaben til at få deres børn, ikke skal bekymre sig. Selv om der er en stigning i antallet af børn, som har psykiske problemer, er der stadig tale om en meget lille risiko”, siger Bjørn Bay.

”I rå tal er det meget få. Hovedbudskabet er, at langt de fleste børn udvikler sig normalt, og vi ser ingen grund at gribe ind i de behandlingsformer og metoder, som bliver anvendt i dag,” siger Bjørn Bay.

Fakta:

Et stigende antal par oplever problemer med ufrivillig barnløshed og stadigt flere søger medicinsk behandling. Teknikkerne spænder fra insemination og mild hormonbehandling for udvikling af kvindens æg og fremme af ægløsning til reagensglasbehandlinger, hvor kvinden hormonbehandles og udtagne æg og sæd mødes i en petriskål og dyrkes i varmeskab til de er klar til at sætte sig fast i livmoderen. 

Danmark er det land i verden, hvor andelen af børn født af mødre, som har fået medicinsk behandling, er størst. Knapt 10 procent af en årgang er undfanget efter en eller anden form for behandling.

Resultaterne baserer sig på registerbaserede studier af knapt 600.000 danske børn, der er født i perioden 1995-2003 og fulgt siden. Det er dermed en af de største og længste undersøgelse på verdensplan inden for området.

Forskningen er foregået i samarbejde mellem læger, psykologer og forskere på tre universiteter i Danmark. Gruppen består af Bjørn Bay, læge og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. Dorte Hvidtjørn, jordemoder og forsker på Syddansk Universitet. Erik Lykke Mortensen, psykolog og professor ved Københavns Universitet samt Ulrik Schiøler Kesmodel, overlæge ved fertilitetsklinikken, Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er finansieret af Aarhus Universitet og Augustinus Fonden.

Yderligere information: 

Læge, ph.d.-studerende Bjørn Bay

Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital
M: 40 75 45 75
E-mail:bjornbay@me.com