Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Rekordmange ansøgere til Aarhus Universitet

Mere end 10.300 ansøgere har i år valgt en uddannelse ved Aarhus Universitet som deres førsteprioritet – det tal er historisk højt. Også det samlede antal ansøgere er steget og har rundet de 27.000. Det viser de foreløbige nøgletal for ansøgninger til Aarhus Universitet.

05.07.2018 | Camilla Schrøder

Foto: Lars Kruse

Den store søgning til Aarhus Universitet glæder rektor Brian Bech Nielsen.

”Det er en fornøjelse at mange unge mennesker igen i år ønsker at studere ved Aarhus Universitet. Det glæder mig især, at så mange har valgt os som deres førsteprioritet – det er et tegn på, at Aarhus Universitet har et attraktivt udbud af fagligt stærke uddannelser og et rigtig godt studiemiljø, der tiltrækker studerende – det kan vi kun være tilfredse med”, siger Brian Bech Nielsen.

I den endelige opgørelse sidste år fik Aarhus Universitet 26.753 ansøgere, hvoraf 9.833 havde Aarhus Universitet som førsteprioritet.

Tilføjet mandag den 9. juli: Se den endelige opgørelse over ansøgninger til Aarhus Universitet 

For yderligere information, kontakt Camilla Schrøder, 40866243 eller cams@au.dk

Uddannelse, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab