Det er undervisere, medstuderende og de faglige miljøer, der gør Aarhus Universitet attraktivt. Derfor skal det lokale fremhæves mere, når vi henvender os til studiesøgende unge, mener prorektor Berit Eika.

23.01.2015 | Berit Eika

Kampen om fremtidens studerende er gået ind.

Hvis man er i tvivl, kan man blot besøge én af landets togstationer og se, hvordan danske universiteter forsøger at tiltrække unge talenter.

AU henvender sig selvfølgelig også til mulige bachelor-ansøgere på forskellige måder. Og i de seneste år har der især været fokus på at fortælle den overordnede historie om AU som et samlet universitet med stor faglig bredde og kvalitet i uddannelserne.

Det har ifølge en nylig stikprøveundersøgelse betydet, at mange potentielle ansøgere fra hele landet er blevet opmærksomme på AU’s høje faglige niveau og det gode studiemiljø.

Til gengæld har fokusset på helheden betydet, at de enkelte faglige miljøer ikke i tilstrækkelig grad er synlige. Ingeniøruddannelserne er et eksempel på, at AU har et særdeles godt uddannelsesudbud, der ikke er tilstrækkelig kendt; heller ikke i det midtjyske område.

Balancen skal justeres

Universitetsledelsen har drøftet den fremadrettede strategi for rekruttering af studerende og er enig om, at den skal justeres. Det ligger også i forlængelse af beslutningen fra den 22. oktober om at give forskellige enheder friere rammer til at synliggøre sig.

Den overordnede AU-identitet borger for kvalitet, og det skal den fortsat gøre. Men det er underviserne og de medstuderende, der i sidste ende skaber de fagmiljøer, som ansøgerne skal se sig selv i. Derfor skal fagmiljøerne og uddannelsernes faglighed fremadrettet gøres mere synlige over for ansøgerne.

Tiltag som f.eks. den populære studiepraktik-ordning og projekter som Det Rullende Universitet og Subuniversity er konkrete eksempler på indsatser, hvor fagligheden er omdrejningspunktet for kontakten til kommende ansøgere.

Er kvalitet nok i sig selv?

Hvordan tiltrækker vi de største talenter? Hvordan matcher vi motiverede ansøgere med de rigtige uddannelser for at undgå frafald? Og hvordan gør vi det med udgangspunkt i de lokale fagmiljøer?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil bringe på banen i Uddannelsesudvalget i den kommende tid. Jeg ser også frem til at blive klogere på de idéer og debatter, som florerer blandt medarbejdere og studerende på universitetet.

Den helt afgørende forudsætning for at tiltrække dygtige studerende er selvfølgelig, at man tilbyder engagerende og udfordrende undervisning på højt niveau i et aktivt forsknings- og studiemiljø.

Den forudsætning lever vi op til. Ifølge Studiemiljøundersøgelsen ville 85 procent af de studerende anbefale deres uddannelse til andre, lige som AU for nylig fik topkarakter i en undersøgelse blandt europæiske udvekslingsstuderende. Samtidig viser tal fra ministeriets hjemmeside, at dimittendledigheden på AU er under landsgennemsnittet, ligesom AU klarer sig godt på en række andre af de indikatorer, som vi må nøjes med, så længe der ikke findes et endegyldigt mål for uddannelseskvalitet.

Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre. Det kan vi. Men spørgsmålet er, om høj kvalitet i sig selv er nok til at sikre, at alle potentielle ansøgere har de nødvendige informationer for at vælge (eller fravælge) en uddannelse på AU?

Vejen til øget mobilitet

Noget tyder på, at det ikke helt er tilfældet.

Vi ved, at de danske universiteter traditionelt står stærkt i deres lokalområder: AAU rekrutterer fortrinsvis i Nordjylland, KU primært fra Sjælland, osv.

En stikprøveundersøgelse indikerer ligeledes, at kendskabet til AU stadig er størst blandt jyske unge, hvorimod unge i resten af landet ikke har samme billede af f.eks. AU’s faglige niveau, internationale status og lave dimittendledighed.

Det siger muligvis noget generelt om danske unges mobilitet, men det fortæller mig også, at AU stadig har en opgave med at sikre vha. kommunikation og vejledning, at unge mennesker har den viden, de skal bruge for at træffe det rigtige studievalg.

Det handler ikke om at råbe højest om, at man har en god uddannelse, men om at synliggøre fagmiljøernes særpræg og de enkelte uddannelsers indhold.

Det er ikke nødvendigvis nogen let opgave i en tid, hvor konjunkturerne har ændret uddannelseslandskabet, og hvor konkurrencen om de bedste hjerner er blevet både mere intensiv og mere international. Og hvor unge mennesker som følge bombarderes med informationer om uddannelsesmuligheder.

Ikke desto mindre er det en opgave, vi skal tage på os. Og jeg ser frem til i fællesskab at arbejde med, hvordan vi løser den bedst muligt.