Hvert år besøger rektor Brian Bech Nielsen alle universitetets institutter, og d. 30. oktober var turen kommet til IOOS. Besøget havde to formål; at fortælle hvordan AU-landet ligger og at lytte til, hvad der optager IOOS. Økonomi, rekruttering og internationalisering stod højt på begge parters dagsorden.
05.12.2017 |
Rektor Brian Bech Nielsen indledte sit timelange besøg med en ’AU-state of the union’. Helt generelt går det godt. Økonomien er stabil, selv om der er udsving – fx på Health som er udfordret af bl.a. Skou-byggeriet. Rektor fortalte dog, at der arbejdes på at finde en løsning, så den økonomiske byrde ikke alene hviler på det sundhedsvidenskabelige fakultet. På AU-niveau ser det også ud til, at vi både i år og formentlig også næste år undgår en fremdriftsbøde.
Så langt, så godt. Men hele forsknings- og uddannelsessektoren er under pres, hvilket tydeligt kan mærkes på universitetet. Finanslovsforhandlingerne har givet lidt flere penge til forskning i hele kroner, men relativt bliver de offentlige forskningsbevillinger færre. De offentlige bevillinger udgør nu 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket regeringen selv har defineret som ’gulvet’ og den laveste andel, der kan afsættes til forskning. Ifølge Brian Bech Nielsen kræver det mindst en andel på 1,5 pct. af BNP, hvis universiteterne skal kunne konkurrere på internationalt niveau.
På Aarhus Universitet er der også nogle finansielle advarselslamper, der er begyndt at blinke. AU’s andel af eksterne nationale bevillinger er faldet fra 30 pct. i 2007 til 21 pct. i dag. Samme svindende tendens er gældende for de store individuelle bevillinger fra fx Lundbeck, Novo Nordisk, ERC mv. Og det er bekymrende – især fordi Københavns Universitet vinder terræn på dette område.
Brian Bech Nielsen slog fast, at AU ikke er i krise, men at vi nu skal stoppe op og vende udviklingen. Derfor er AU-forskerne nødt til at intensivere fondsansøgningerne og konstant arbejde på at forbedre CV’et. Rektor understregede, at det ikke var en kritik, men en bydende nødvendighed fremadrettet, hvis vi fortsat skal være et konkurrencedygtigt universitet, ikke mindst internationalt.
’Grønthøsteren’, som Brian Bech Nielsen udtrykte det, kører fortsat videre med 2 procents-besparelsen på uddannelsesområdet. Når regeringen samtidig fremturer med, at uddannelseskvaliteten skal højnes, klinger det ifølge rektor vældig hult. Rektor bemærkede i øvrigt, at selve formuleringen ’højne kvaliteten’ var misvisende, idet det kunne lyde som om, der var noget galt med den nuværende uddannelseskvalitet. ”I kan godt ranke ryggen, for det er mere end i orden, det I leverer”, sagde rektor – også med henvisning til tandlægeuddannelsens placering som nr. 17 på QS World University Ranking.
Brian Bech Nielsen talte også kort om den nye taxameterordning, som bl.a. belønner forkortet studietid og høj beskæftigelsesgrad blandt nyuddannede kandidater. AU har i øvrigt den højeste beskæftigelsesgrad sammenlignet med de øvrige danske universiteter.
Rektor gentog flere gange, at AU skal være et stærkt universitet, der ligger i den internationale top, når det gælder uddannelse, forskning og rådgivning. Og ud over de fornødne finansielle midler kræver det også de dygtigste medarbejdere at nå det mål. Derfor skal vi ifølge Brian Bech Nielsen rekruttere medarbejdere, der er endnu dygtigere end os selv og i det hele taget sørge for, at vi har større konkurrence om vores stillinger. Sidste år blev 50 pct. af alle opslåede videnskabelige (VIP)-stillinger på AU besat med kun én ansøger.
Bl.a. af den årsag har universitetsledelsen udarbejdet otte normer for VIP-ansættelser, der skal være med til at sikre konkurrencekraften. De otte normer, der lige nu er i høring, var også genstand for debat i Auditorium 1. Kritikken gik særligt på én af de otte normer, som kræver, at forskere skal have to års erfaring fra et forskningsmiljø i udlandet, før de kan få fast ansættelse på AU. Frygten er, at det kan affolke instituttet på ph.d.-området, hvis det afskrækker at skulle planlægge et længere udlandsophold som del af en forskningskarriere. På samme måde kan det måske også være et benspænd i forhold til at få flere kvinder i forskningsmiljøet. Der blev i stedet stillet forslag om flere kortere udlandsophold, eller at den internationale erfaring gjaldt det samlede institut og ikke den enkelte medarbejder.
Brian Bech Nielsen anerkendte, at de otte normer ikke var populære, men han bemærkede også, at han ikke ville trække dem tilbage. Han lovede i stedet at lytte til input og idéer.
Rektor rundede sit oplæg af med at fortælle om digitaliseringsindsatsen på AU, som har fire satsningsområder: 1) Flere naturvidenskabelige kandidater, særligt IT-ingeniører, 2) EDU-IT, der skal højne uddannelserne gennem IT, 3) Systematiske digitaliseringskompetencer til alle studerende og 4) Opbygning af efter- og videreuddannelses (EVU)-aktiviteter inden for IT. De sidste to satsningsområder er stadig kun ’overskrifter’, som bliver udbygget i de kommende år.
Brian Bech Nielsen blev fra salen udfordret på EDU-IT-delen. Flere udtrykte utilfredshed med, at AU-systemerne ikke var understøttende for undervisningen på IOOS. Et eksempel var undervisningsevaluering via BlackBoard, hvor svarprocenten er faldet markant siden overgangen til BlackBoard. Det giver røde tal i forhold til institutionsakkrediteringen. Det bekymrede selvsagt rektor, som var interesseret i at få samlet og overbragt IOOS-viden og -erfaring.
Med slet skjult bekymring for udviklingen i USA sluttede rektor sit besøg af med at minde alle om det særlige og helt fundamentale ansvar, AU som universitet har for at bevare respekten for videnskaben og for at oplyse befolkningen og dermed nære et bæredygtigt demokrati. Vi uddanner ikke kun arbejdskraft, men også fremtiden samfundsborgere og meningsdannere, som han udtrykte det.
Og så lovede rektor i øvrigt at vende tilbage næste år.