Skønt Rektor Brian Bech Nielsen ser gode signaler i det udspil, der skal erstatte taxametersystemet, advarer han imod beskæftigelsestaxameter og manglende fokus på kvalitet.

05.05.2017 | Rektor Brian Bech Nielsen

Foto: Lars Kruse, AU Foto

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind præsenterede i går et længe ventet udspil til en ny finansieringsmodel af de videregående uddannelser, der skal erstatte det nuværende taxametersystem.

Det nuværende taxametersystem har længe været udskældt for sit ensidige fokus på kvantitet, og den tidligere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen kaldte ligefrem systemet for en Trabant.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilken bilmodel vi får i stedet. Men når det nye udspil skal synes i de kommende uger og måneder, så er der behov for udbedringer, inden vi starter motoren og sætter i gang.

Alsidighed og forudsigelighed er et plus

For nu at tage det positive først, så er det helt overordnet fornuftigt med et alsidigt bevillingssystem, der omfatter flere forskellige tilskudsprincipper. 

Jeg vil kvittere for fornuften i, at man lægger op til at afbøde de økonomiske tab, der måtte være i overgangsperioden. Universiteter er store institutioner og kan ikke omlægge deres økonomi fra den ene dag til den anden, så en blødere indfasning er en klar fordel.

Universiteterne vil med den nye model få en fast grundbevilling på omkring 20 pct. samt et aktivitetstilskud på 70 pct. De resterende 10 pct. øremærkes en særlig resultat- og kvalitetspulje, der er afhængig af hvorvidt de studerende bliver hurtigt færdige og kommer i job.

Tanken bag en grundbevilling er hensigtsmæssig og helt i tråd med sektorens ønske om større forudsigelighed i budgetlægningen. Det er dog stadig uklart, hvilke parametre grundbevillingen skal tildeles ud fra, og sammenhængen til de nye strategiske rammeaftaler er heller ikke tydeliggjort, men det bliver vi formodentlig klogere på i den kommende proces.

Kigger vi nærmere på de 10 pct. så står det stadig hen i det uvisse, hvor pengene bevæger sig hen, hvis ikke uddannelsesinstitutionerne opnår de ønskede mål om kvalitet og beskæftigelse. Vil der i lighed med Kvalitetsudvalgets forslag blive tale om en landsdækkende central pulje eller fastholdes midlerne på den enkelte institution til øremærkede kvalitetsprojekter? Her ser vi gerne, at pengene bliver på institutionerne fremfor de lander i en central pulje. Ellers risikerer vi det scenarie, at snubler man een gang kommer man aldrig op at stå igen.

Problematiske beskæftigelsesmål

Et stort problem er dog beskæftigelses-målet, og særligt problematikken i, at det skal opgøres på institutionsniveau.

Jeg deler uden forbehold ministerens ønske om, at de studerende ikke skal uddanne sig til arbejdsløshed, og naturligvis skal universiteterne udbyde uddannelser, som samfundet har brug for. Men jeg forstår ikke logikken i, at det hjælper på uddannelsernes kvalitet at reducere taksterne fordi beskæftigelsen falder.

Særligt de humanistiske uddannelser kan blive udfordret i forhold til beskæftigelse. Det vil give universiteter, som har påtaget sig et bredt opgaveportefølje, som AU og KU, en betydelig større udfordring end monofakultære universiteter, som kun skal orientere sig mod et relativt begrænset arbejdsmarked. Den skævhed, håber jeg, bliver rettet op.

Desuden er der med et nyt beskæftigelsesmål tale om dobbeltstyring. Det er ikke mange år siden, man indførte en dimensionerings-mekanisme, som endnu hverken er blevet fuldt indfaset endsige evalueret. Beskæftigelsesproblemer bør netop løses ved indgangen til studiet og ikke ved afslutningen – alene af den årsag, at beskæftigelsesdata i sin natur vil være bagudskuende og dermed ikke afspejler det aktuelle beskæftigelsesbehov.

Hvor er forskningen?

Det er klart, at universiteterne også skal kere sig om både færdiggørelse og beskæftigelse, men uddannelseskvalitet er altså langt mere end tempo og job.

For forskningsbaserede uddannelser kan forskningskvalitet og uddannelseskvalitet ikke adskilles. Jeg savner en mekanisme, der anerkender forskningens betydning for uddannelsernes kvalitet.

Jeg håber, at ministeren er enig i, at der er brug for et dybdegående og detaljeret syn af den nye bilmodel, så vi sammen kan sikre, at vi får et køretøj i bedre balance, når det nye bevillingssystem skal ud på uddannelsesvejene om få år.