En gruppe forskere har i de seneste otte måneder arbejdet sammen om at undersøge, hvordan brugen af videokonsultationer kan forbedres i almen praksis. Samtidig har det fælles projekt givet forskerne viden om, hvad der er vigtigt, når man hurtigt skal etablere et samarbejde på afstand.
18.05.2021 |
Coronapandemien har sat skub i brugen af videokonsultationer i almen praksis, men den nye teknologi bringer også mange spørgsmål. Forskere fra de fire forskningsenheder i almen praksis har gennem de seneste otte måneder arbejdet sammen om at udvikle en guide til videokonsultationer i almen praksis. Den nye guide (med tilhørende tjekliste) er udviklet som et delprojekt under ReMoTe-projektet.
Ud over de konkrete resultater fra projektet i form af en guide og tjekliste fik forskerne ny viden om, hvad der kendetegner et frugtbart samarbejde. Da gruppen gik i gang med projektet i maj 2020, vidste de, at det var ambitiøst at koordinere så stort et projekt med så kort en tidsramme – endda under en pandemi, hvor meget var nedlukket. For at sikre mange forskellige vinkler på videokonsultationer blev gruppen baseret på tværfagligt samarbejde mellem forskere fra forskellige dele af landet og med meget forskellige profiler.
”Projektet havde en kort tidsramme. Samtidig var vi geografisk langt fra hinanden, og vi kendte ikke hinanden i starten, hvor vi skulle udvikle idéer og koordinere meget – blandt andet i forbindelse med workshops”, siger Line Due Christensen fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, som var koordinator for delprojektet.
Projektet om videokonsultationer blev drevet af et fælles ønske om hurtigt at omsætte viden til praksis, da pandemien udfordrede den traditionelle fremmødekonsultation i almen praksis. Den korte tidsramme og ønsket om hurtig omsætning betød, at gruppen var nødt til at arbejde hurtigt, og at samarbejdet skulle glide med det samme. Det krævede først og fremmest, at alle på kort tid skulle opbygge tillid til de andre i projektet og deres faglige kunnen. Det var en nødvendig forudsætning for straks at kunne skabe et trygt miljø, hvor man kunne sige, hvad man tænkte – og med kort vej til handling.
Dialog, tillid og tiltro til andre i gruppen med andre fagligheder har været nøglefaktorer i samarbejdet. Derudover har opbakning fra ledelserne på de fire forskningsenheder været helt afgørende for projektets succes. Samtidig kræver et så omfattende projekt understøttelse i form af koordinering og organisering – og det indebærer også en anelse topstyring.
”Vi havde ikke kunnet gennemføre projektet uden den indsats, som andre forskere og samarbejdspartnere leverede til projektet. Og så var det naturligvis afgørende med opbakning og anerkendelse fra ledelsen. Det skulle bare lykkes,” forklarer Line Due Christensen.
Det vigtigste fokus har været at samle viden om, hvordan almen praksis kommer i gang med at bruge videokonsultationer – og hvordan det implementeres. Hvordan vurderer man, om videokonsultation er egnet til en patient? Hvordan forbereder man sig til en videokonsultation? Men samarbejde har også været et mål i sig selv. Præmissen har været, at alle forskere og partnere skulle inddrages og have mulighed for at deltage i samarbejdet, så kommende projekter kunne få gavn af de ressourcer, som opstår af et vellykket samarbejde på tværs af fagligheder, organisationer og sektorer.
”Det behøver ikke at være så svært og indviklet at spille hinanden gode på tværs af organisationer og forskningstraditioner. På rekordtid har vi opnået en stor viden ved at forene tilgange, metoder og viden fra en række forskere og private aktører. Den tilgang kan måske inspirere andre,” siger Amanda Sandbæk fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, som også var koordinator for delprojektet.
Hvilke greb har projektgruppen så brugt? Gruppen har sikret, at aktiviteter i projektet var forankret hos forskellige samarbejdspartnere. Dele af dataindsamlingen og analysen er udført hos forskellige forskningsenheder, mens f.eks. guidens layout blev leveret af samarbejdspartnere. Forskerne i projektet valgte bevidst at fokusere på samskabelse, iterative analyser, hurtige tilpasninger og udvikling af prototyper. Mere end 30 praktiserende læger og andre interessenter deltog i forskellige dele af udviklingen, og projektgruppen har afholdt workshops hos forskningsenhederne i Aalborg, Aarhus, København og Odense.
Meget af projektarbejdet er foregået online, hvilket har gjort det muligt at holde en tæt dialog på tværs af landet trods coronapandemien. Den tætte kontakt til praksis, det gode samarbejde på tværs og de hurtige udviklingsprocesser har til sammen bidraget til, at projektet kunne gennemføres. Ofte går der lang tid mellem dataindsamling og afrapportering, men delprojektet viser, at det kan lade sig gøre at skabe resultater på kort tid, som kan anvendes i praksis – og den viden kan tages med i det videre samarbejde.
”Det har været vanvittigt spændende at indgå i et så anderledes forskningsprojekt, hvor idealerne om samarbejde, udvikling tæt på brugerne og involvering af både private og offentlige aktører har været sat effektivt i spil. Det kan lade sig gøre – og den erfaring kan bruges i kommende projekter”, slutter Amanda Sandbæk.
Samarbejdet fortsætter med mange af de samme involverede og med fokus på klinisk relevans. I foråret 2021 arbejder projektgruppen videre med videokonsultationers rolle i almen praksis.
Kilde: "Kom godt i gang med videokonsultation" (2021) på www.remoteguide.dk.
Artiklen er bragt i Practicus nr. 255 (side 12-13), som blev udgivet i maj 2021.