-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Mens det meste af fakultetet ligger øde hen, opretholder få udvalgte personer kritiske funktioner i bygninger. Langt de fleste medarbejdere løser daglige opgaver og finder nye løsninger fra interimistiske hjemmekontorer.
18.03.2020 |
It-support holder møde. Det kan sagtens lade sig gøre at være 19 med på en videokonference.
[Redigeret]
Selv om det normalt er en anden type virus, som giver Healths it-supportere sved på panden, har it-medarbejderne travlt med corona-beredskabet. Det er it, som understøtter muligheden for, at fakultetets medarbejdere kan arbejde ’remote’ – på distancen.
”Vi holder tæt øje med alle de platforme, som lige nu har mange flere brugere end normalt. Det er især platforme til hjemmearbejde, videokonferencer og fjernundervisning. Vi kigger efter, om der er ved at ske overbelastning, så vi kan nå at gribe ind i tide. Eksempelvis stod det klart i karantænens første døgn, at universitetets VPN-servere ikke havde nok kapacitet til at understøtte den kraftigt forøgede aktivitet. Det blev løst ved at forøge VPN-kapaciteten til det femdobbelte, og belastningen ligger nu på ca. 25-30 procent,” fortæller Mads Rasmussen, Healths it-supportchef, som er ved at gøre klar til et møde med hele afdelingen via Skype for Business.
De fleste henvendelser til it-afdelingen er supportspørgsmål om adgang til diverse it-systemer, men samtidig er der også efterspørgsel på bærbare computere, headsets og webcams til hjemmearbejdspladsen. Det meste er i restordre, da det produceres i Kina.
Det øvrige udstyr, som bestilles via it-afdelingen, er også vanskeligt at få leveret. It-supporterne har nemlig heller ikke adgang til deres bygninger og kan derfor ikke passe den normale vareindlevering. Mads Rasmussen forsøger lige nu at finde en løsning, så it-support kan hente varerne direkte hos fx GLS og derefter udlevere dem til Healths medarbejdere via en form for slusesystem, som holder personerne adskilt under overleveringen.
Mens fakultetets medarbejdere forsøger at komme i god gænge under nye forhold på virtuelle platforme, slår hackerne plat på undtagelsestilstanden. Med så mange mennesker på hjemmearbejde eksploderer antallet af de såkaldte ’phishing mails’ (svindel-e-mails), som har til formål at lokke adgangskoder, data eller penge ud af medarbejderne. Mads Rasmussen er dog optimistisk, så længe alle husker at forholde sig kritisk til de mails, der tikker ind.
Fakultetets nordligste lokalitet er Institut for Retsmedicin, og her er ifølge institutleder, Christian Lindholst, stille som på indlandsisen.
”De fleste arbejder hjemmefra som foreskrevet. Normalt er vi 70 i huset, så det kan mærkes,” siger han fra en forladt afdeling.
Instituttet betjener politi og anklagemyndighed, og her er det business as usual. Personer, som anholdes og sigtes for kriminalitet, skal stadig undersøges af retsmedicinere som led i efterforskningen, og obduktioner bliver gennemført i takt med, at de bliver rekvireret. Af samme grund har instituttet etableret et beredskab med to hold læger, laboranter, kemikere, teknikere og sekretariatsmedarbejdere, som arbejder forskudt. Det er målet, at den fysiske opdeling skal være med til at holde beredskabet kørende, og de to andre retsmedicinske institutter i Danmark benytter en tilsvarende bemandingsmodel,” fortæller Christian Lindholst.
En del af instituttets opgaver er at undersøge levende personer, enten fordi de har været udsat for overgreb eller er sigtede for en kriminel handling. I forvejen bruger retsmedicinerne handsker og mundbind ved undersøgelser, men procedurerne er skærpet for at begrænse en eventuel corona-smitte, siger vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen.
”Vi spørger nu ind til personens velbefindende og rejsehistorik. Det er i forvejen en situation, hvor vi ikke giver hånd, men vi laver mundskrab og kommer derfor tæt på personen,” siger Ole Ingemann Hansen.
Selv om retsmedicinerne har adgang til visir, masker, forklæder og andre former for værn, er det endnu ikke aktuelt i personundersøgelser, men han vil ikke afvise, at det sker.
”Vi overvåger som hele sundhedssektoren udviklingen og tilpasser os herefter. Indtil videre går vi en ekstra gang forbi håndspritten,” siger Ole Ingemann Hansen.
Institut for Klinisk Medicin, IKM, var de første, der i skyggen af corona-virus, aflyste fysiske forelæsninger og holdundervisning for medicinuddannelsens kandidatstuderende. Det skete inden, regeringen sendte samtlige danske studerende hjem, fortæller studiesekretær på Institut for Klinisk Medicin Lise W. Licht.
Studiesekretær Lise Licht fra IKM styrer aflysninger og fjernundervisning fra hjemmekontoret.
”Det føles som tre år siden, men jeg tror, det var tirsdag morgen i sidste uge, at min makker og jeg stod over for den helt uoverskuelige opgave at aflyse og omlægge seks semestres teoriundervisning til noget rent digitalt – selvfølgelig helst i overmorgen. Nu er vi der, hvor vi tænker kom med det, så finder vi en løsning,” siger Lise W. Licht, der i denne tid arbejder fra spisebordet i hjemmet, hvor også hendes søn og ægtefælle har midlertidig arbejdsstation.
”Vi blev hjulpet af, at vi på IKM har eksperimenteret med at streame forelæsninger på fire af de seks semestre. De optagelser har vi fået lagt på Blackboard, vel vidende at kvaliteten svinger, men det er ikke afgørende i en samfundskritisk situation,” konstaterer Lise W. Licht.
Enkelte forelæsninger streames fra lokaler i grisekælderen og Incuba, hvor modellen består af en underviser, en student i rollen som såkaldt e-moderator og en teknisk back-up fra instituttets it-afdeling, der sikrer, at kameraet optager i den rigtige retning, og chatten fungerer. Samme princip om enkelhed gælder for virtuel holdundervisning, som i flere tilfælde kan klares med en hjemmeoptagelse med undervisningsprogrammet 'Zoom'.
”Vores undervisere er også læger på hospitalet, så det er ikke nu, de skal introduceres til avanceret e-læring. Det skal bare fungere, og det gør det. Jeg tror, vi kommer til tænke tilbage på den her tid som én, der også var spændende, fordi den lærte os at finde hurtige konstruktive løsninger,” siger Lise W. Licht, og det er hendes nærmeste leder, sekretariatschef Linda Ibsen enig i.
”Jeg glæder mig over, at også universitetsledelsen har anerkendt den indsats, Institut for Klinisk Medicin har leveret på uddannelsesområdet. Vi er blevet kaldt et foregangssekretariat i forhold til streaming, og det synes jeg, at vores medarbejdere skal være stolte af,” siger Linda Ibsen.
På Institut for Klinisk Medicin er De Kirurgiske Forskningslaboratorier inklusive Påskehøjgaard lukket ned foreløbig til og med d. 27. marts. Men selv om både dyreforsøg og kurser er aflyst, er der stadig gnavere og grise, der skal fodres og tages kærlig hånd om. Det forløber ifølge chefdyrlæge Birgitte Kousholt smertefrit.
”Det handler selvfølgelig om, at vi har et godt team af dyrepassere, der stiller op, tager ansvar og forstår situationens alvor,” fortæller Birgitte Kousholt fra hjemmekontoret.
”Lige nu har vi én medarbejder i gnaverstaldene i Skejby og én hos grisene på Påskehøjgaard, men vi arbejder med en fleksibel vagtplan, der tager højde for, at ting kan ændre sig fra dag til dag. Der er en kæmpe forståelse for nødvendigheden af fleksibilitet – også selv om nogle har børn hjemme fra institution og skole,” siger hun og afbryder meget apropos sig selv og råber ’det har altså ikke ringet ud endnu’ til børnene, der passer deres hjemmeskole i baggrunden.
Fleksibilitet er også nøgleordet i en af universitetets andre dyrstalde i kælderen under Skou-bygningen. Og da rektors udmelding om at lukke universitetet kom, fik dyrlæge og leder af dyrstaldene ved Institut for Biomedicin, Jakob le Fèvre Harslund, travlt med at lukke ned, informere forskerne om ændringerne og arrangere de besøg i staldene, som er strengt nødvendige.
”Det er en helt ekstraordinær situation, som stiller ekstraordinære krav til fleksibilitet og forståelse fra alle,” siger Jakob le Fèvre Harslund, som fortæller, at al transport med dyr er stoppet. Der købes ikke nye ind, ligesom der ikke afleveres dyr til studier andre steder.
Og dyrene passes som foreskrevet, så ingen små pelsede væsener lider nød.
”I forvejen er vi vant til at overholde strikse guidelines for ikke at sprede vira og bakterier. På den måde er vi godt forberedt,” siger Jakob le Fèvre Harslund.
På Institut for Odontologi og Oral Sundhed konstaterer institutleder Siri Beier Jensen, at der midt i det gigantiske puslespil med aflysning af patienter i klinikkerne og i forskningsprojekter, etablering af nødbehandlingsberedskab og omlægning af undervisning, er stor opbakning til at få tingene til at lykkes.
”Jeg er imponeret over, hvor dedikeret vores medarbejdere kaster sig over at få instituttet og undervisningen op at køre igen. En underviser på tandklinikassistentuddannelsen skrev allerede sent fredag eftermiddag, at hun havde lavet online opgaver og film, som de studerende kan arbejde med hjemmefra – og havde tilføjet, at hun er ’blevet helt TOSSET med fjernundervisning :-)’, siger Siri Beier Jensen.
De første dage er gået med at sikre overblik over igangværende patientbehandlingsforløb og systematisk at aflyse 1.500 patienter, som er i behandling på undervisningsklinikker hos 650 studerende på de seks uddannelser. Alle patienter, som indgår i kliniske forskningsprojekter, er også aflyst med et håb om, at forskningsprojekterne kan genoptages uden ødelæggende konsekvenser, når krisen er ovre.
I klinikkerne er der et vedvarende vedligeholdelsesarbejde, selv om der ikke er patienter i stolene. Eksempelvis skal flere hundrede dentale units skylles igennem dagligt med desinficerende væske, også når de ikke er i brug, så instituttet efterlever de nationale infektionshygiejniske retningslinjer.
Rektors tale får selskab af katten. Siri Beier Jensens hjemmekontor
”Nu hvor patientdelen er på plads, gælder det især reetablering af undervisningen på de mange uddannelser på IOOS, hvor den kliniske undervisning udgør en særlig udfordring,” siger Siri Beier Jensen og uddyber:
”Lige nu arbejder underviserne i døgndrift med at udvikle nye digitale og studenteraktiverende undervisningsformer – trods omstændighederne, så er det heldigt, at mange af vores undervisere lige har været på et omfattende kursusforløb i entreprenørskabsorienteret didaktik,” fortæller hun.
Og så er hun stolt og glad, når mange medarbejdere har skrevet, at de står til rådighed ved fx dækning af nødbehandling. Som en international medarbejder skrev: “Count on me if I can assist in any manner. We move on strong, from home, via Skype, and using all tools to make sure AU and IOOS keep going on!”
I Egå sidder Ole Bækgaard, leder af Institut for Folkesundhed på hjemmekontoret og styrer slagets gang. Eller han prøver i hvert fald. Hans indledende fokus har været og er stadig på at informere medarbejderne løbende og på at være til rådighed på telefon og mail. Og der er så småt ved at falde ro på i den nye virkelighed.
Institut for Folkesundheds kommandocentral ligger nu i Egå. Allerede efter få dage oplevede Ole Bækgaard, at der var imponerende godt styr på den nye virkelighed.
Instituttets bygninger i bunden af universitetsparken, i Emdrup og på Dalgas Avenue er rømmet, og medarbejderne er installeret derhjemme – nogle med børn på sidelinjen, andre med pligter på hospitalet eller i almen praksis ved siden af.
”Alle gør, hvad de kan for at få undervisningen op at køre, så de studerende ikke kommer for langt bag ud, og nogle steder har vi kunnet afholde forelæsninger virtuelt allerede mandag morgen, det gælder fx lektor Dorte Rytters forelæsninger i epidemiologi. Det er vildt, at det er lykkedes kun to arbejdsdage efter, at helvede brød løs, og jeg er meget imponeret over medarbejdernes velvilje og indsats,” siger Ole Bækgaard.
Ud over at knokle med fjernundervisningen arbejder instituttets medarbejdere lige nu på at afslutte eller som minimum pause de forskellige kliniske forsøg på forsvarlig vis. Det er ikke så lige til, som det måske lyder, og der er forsøgspersoner, der skal tages vare på.
Lektor Mette Hansen, som bl.a. forsker i kost og motion, er ansvarlig for en række forskningsprojekter med forsøgspersoner. Et af de forsøg, som hun har stoppet pga. corona-situationen, er et forsøg med ældre mænd, som skulle have taget muskelbiopsier efter indtag af insektprotein, ærteprotein og valleprotein.
I Højbjerg deler Mette Hansen bl.a. hjemmearbejdsplads med Mathilde på 5 år
”Det var simpelthen ikke forsvarligt at fortsætte, heller ikke selvom vi måske kunne have fundet en pragmatisk midlertidig løsning eller have genoptaget forsøget på et senere tidspunkt. De ældre er særligt udsatte lige nu, så dem skal vi passe ekstra på”, siger Mette Hansen.
Tilbage hos Ole Bækgaard tikker mails og telefonopkald stadig ind. Der er nok at tage sig af, og medarbejdernes arbejde hjemmefra skal stadig understøttes.
”Vi har lige fået lagt en plan for vedligehold af vores lokale biobanker, altså alle vores frysere. Dem fører vores laboranter tilsyn med forstået på den måde, at de bliver tilkaldt, hvis noget skulle gå galt. Derudover har vi medarbejdere på Grønland og i Afrika, som vi er ved at finde løsninger for,” fortæller institutlederen, inden han kaster sig over sit næste Skype-møde, det daglige møde med den udvidede lederkreds på fakultetet.
Da hundredevis af Health-medarbejdere forlod deres laboratorier og kontorer onsdag eftermiddag, anede de ikke, at der ville gå uger, før de skulle tilbage. Lige siden har HE Bygningsservice travet de tomme gange og forladte auditorier rundt for at sikre driften af de allermest kritiske faciliteter og for at lukke alt andet ned.
Conor Leerhøy, chef for afdelingen, har fire mand på campus, som snart er færdige med at gennemgå og nedlukke alt, hvad de kan.
”Normalt får vi hurtigt besked, hvis der opstår et problem i en af bygningerne, men nu er alle vores øjne og ører sendt hjem. Derfor ligger der en kæmpe opgave i dels at lukke og slukke, dels at gennemgå og holde opsyn med de mange kvadratmeter, vi råder over, og sikre, at alt er som det skal være,” siger Conor Leerhøy.
Han fokuserer på at minimere universitetets omkostninger til fx strøm, varme og ventilation i en tid som denne. Derfor holder han og medarbejderne skarpt øje med, hvor der kan slukkes en radiator eller et udluftningssystem, på deres vej gennem bygningerne.
Det er dog ikke alt, som kan skrues ned for. I Skou-bygningen er der eksempelvis fuld teknisk drift på dyrestaldene. Derudover skal bygningsservice modtage leverancer bestilt inden karantænen og sikre, at flydende kvælstof bliver tilført til celler, som opbevares i kryotanke.
Afdelingen kører med vagtplaner, som sikrer, at personalet ikke mødes på tværs af bygninger og ikke overlapper i tid.
”Det gælder virkelig om at tage tingene som de kommer i disse dage, for situationen ændrer sig time for time, og det ligner ganske enkelt ikke noget, vi har prøvet før,” siger Conor Leerhøy.