Rundt omkring i Europa og Danmark skyder der rewilding-projekter op, hvor der sættes rovdyr og store græsædere ud i naturen. Men hvad er egentlig tanken bagved – og var ulven i Thy et af de projekter? Få svar her.
23.05.2013 |
Ulven fra Thy blev i 2012 startskuddet for en folkelig debat, der satte spørgsmålstegn ved, om vi som samfund vil – og kan – have den slags dyr i vores nærhed herhjemme. Kritiske røster sagde, at dyret ikke kunne være kommet af sig selv, og at den måtte være blevet sat ud i naturen af mennesker.
På Aarhus Universitet sidder en af de, der blev peget på i den ophedede stemning. Professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience har i en årrække arbejdet med rewilding og er en af de helt centrale eksperter, der i dag bistår de danske beslutningstagere inden for naturforvaltningsspørgsmål. Redaktionen bag Newsroom har sat professoren stævne for at få klarhed over, hvad rewilding i bund og grund handler om.
Jens-Christian Svenning: Er det dig, der har sat ulven ud i Danmark?
"Nej. Ulven er kommet af sig selv som en del af naturlig indvandring fra Tyskland. I virkeligheden ventede vi, at de ville komme hertil, ganske som vi kan se, at vildsvinene også er ved at gøre. Ulven fra Thy er ikke udsat og afspejler derfor ikke rewilding – selvom den naturligvis spiller samme økologiske rolle, uanset om den er udsat eller kommet af sig selv".
"Kongstanken ved rewilding er en naturforvaltningstilgang, der sigter mod bevarelse og genopretning af store områder med selvforvaltende vild natur. De store rovdyr og planteædere spiller ofte en vigtig rolle i at opnå det, og derfor genindføres der, hvor de mangler i dag. Det vil sige, at man kunne have valgt at sætte ulve ud som det, man kalder en nøgleart, hvis det var blevet besluttet politisk".
Rewilding involverer en midlertidig aktiv indsats, for at naturen derefter bedre igen kan klare sig selv.
Undskyld, men nu lyder du lidt som en hippie ...
"Jeg kan godt forstå, at tanken måske umiddelbart kan virke lidt hippieagtig, og det er ganske rimeligt at spørge, hvad vi overhovedet skal med biodiversitet i et industrialiseret samfund".
"Når det er sagt, så er rewilding et pragmatisk bud på, hvordan vi igen får en natur, der på egen hånd opretholder en høj mangfoldighed – modsat i dag, hvor vi ofte ser på naturen som noget, der kræver omkostningsfuld pleje. Rewilding bygger på erkendelsen af, at naturen ikke burde kræve forvaltning".
"Rewilding er dermed også et alternativ til det traditionelle fokus på statisk at bevare den tilstand, der tilfældigvis herskede, da man begyndte på naturbevarelse for 100-150 år siden".
Der er vel en helt naturlig grund til, at dyr som elefanter, bison, næsehorn osv. ikke er her mere?
"Nej, det er der ikke. Den nuværende situation er unaturlig. Det er først og fremmest på grund af fortidens jagt, at Danmark mangler en rig fauna af store vilde dyr – og ikke f.eks. klimaet. Der er eksempelvis fundet fossiler af skovelefanter og næsehorn i vores region, der stammer fra den sidste mellemistid, hvor vi havde skove af gran, avnbøg, eg mm., og klimaet var nogenlunde som i dag".
"Det er snarere et spørgsmål om, at vi selv skal rykke os og vores natursyn. Vores miljø kan huse store dyr – men kan vi"?
Hvorfor skulle vi rykke os – nu er vi her jo ...?
"Det er nærmere et spørgsmål om sameksistens med det formål at få en mere intakt og selvforvaltende natur. Har vi brug for, at der kan gå bison rundt på Bornholm og græsse frit? Gør ulvene i Thy og Midtjylland noget godt for os? Kan vildsvinene i Sønderjylland bidrage til en stærkere natur? Vores nuværende arter har klaret sig i hundredtusinder eller millioner af år, uden vi har blandet os – og det kan de stadig, hvis vi sikrer naturen ordentlige rammebetingelser. Og her spiller de store dyr en væsentlig rolle".
"Rewilding arbejder for at adressere mulige løsninger ud fra den tanke – og forskningen i rewilding arbejder på at få videngrundlaget på plads. Der er mange åbne spørgsmål, f.eks. omkring de store dyrs habitatkrav og deres eksakte betydning i økosystemerne. Det er det, vi arbejder på at få bedre forståelse for".
Rewilding
Rewilding betyder at gøre noget vildt igen. Efter 70'ernes og 80'ernes øgede miljøbevidsthed opstod der en bevægelse henimod at få genoprettet naturen i vores del af verden. Konceptet rewilding stammer fra amerikaneren Dave Foreman, der omkring 1990 præsenterede tanken: en metode til at genskabe intakte, selvforvaltende økosystemer, der kan opdæmme for tab af naturlig mangfoldighed af dyre- og plantearter.
Siden er tanken blevet til et internationalt forskningsområde, hvor biologer verden over undersøger sammenhænge mellem arter og den indflydelse, de har på naturen, med fokus på de store dyrearter, der er forsvundet mange steder.
Herhjemme og i Europa har der været igangsat flere initiativer som led i politiske tiltag, der skal forsøge at genskabe balance i den danske natur. I 1999 blev f.eks. bæveren genintroduceret i den vilde natur i Danmark, og for nylig er der udsat europæiske bison på Bornholm.
Læs mere integrativ økologi og evolution