Der er opbakning til ønsket om mindre detailregulering, mens prorektor Berit Eika til gengæld tvivler mere på udvalgets forslag om konkurrenceudsatte uddannelsesmidler.

26.11.2014 | Presseenheden

”Der er flere gode elementer, som stemmer fint overens med det kvalitetsarbejde, vi allerede er i gang med på Aarhus Universitet. Men der er også forslag, som trænger til en revision”.

Sådan bedømmer prorektor for uddannelse, Berit Eika, mandagens rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Kvalitetsudvalg.

Et af de forslag, der ifølge prorektoren skal revideres, finder man på side 135, hvor Kvalitetsudvalget omtaler et fagligt råd, der årligt skal fordele en milliard kroner til undervisningsprojekter:

”Principielt set er der ikke noget galt med idéen om at finansiere interessante projekter igennem et råd, en fond eller lignende. Men det er finansieringen, der er problematisk. Udvalget ønsker at beskære de allerede pressede uddannelsesbudgetter med en milliard kroner hvert år, og det mener jeg er forkert tænkt. Især når man samtidig forventer mere og bedre undervisning. Uddannelse er et langsigtet arbejde, som kræver stabilitet i økonomien, og ved at fordele en stor del af midlerne ud fra en projektlogik, mister man noget af den stabilitet. Desuden har vi allerede i lang tid haft både fagmiljøer, der udvikler spændende undervisningsaktiviteter, såvel som  pædagogiske forskningsenheder, der arbejder på at udvikle nye undervisningsmetoder og lignende”, siger Berit Eika, der vurderer, at forslaget om det nye råd fik en kølig modtagelse af flere institutionsledere ved præsentationen mandag formiddag.

Detailstyring giver ikke højere kvalitet

Det er dog langt fra alt i rapporten, som får kritik med på vejen. Berit Eika hæfter sig især ved udvalgets pointe om, at man ikke opnår højere uddannelseskvalitet igennem politisk detailstyring:

”Den øgede politiske interesse for universiteterne er positiv, og jeg er altid indstillet på en dialog om, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Men jeg mener, at det er et problem, når det udvikler sig til detailstyring, som oftest fører til mere bureaukrati snarere end til bedre undervisning”.

Samtidig glæder prorektoren sig over rapportens fokus på undervisningskompetencer og pædagogisk opkvalificering. Hun understreger, at forskningskvalitet altid vil spille en afgørende rolle, når man ansætter videnskabeligt personale, men peger på, at Aarhus Universitet både i stillingsopslag, stillingsbedømmelser og forskeruddannelser lægger stor vægt på forskernes pædagogiske evner.

”Kulturen på Aarhus Universitet skal afspejle, at uddannelse er en helt central opgave for os, og jeg vil meget gerne arbejde på, at undervisning bliver diskuteret lige så flittigt som forskningsresultater blandt forskerne overalt på universitetet. Opkvalificering af underviserne er f.eks. et naturligt tema i forbindelse med udrulningen af Blackboard, og jeg ser gerne, at vi holder gang i den debat. For der er ingen tvivl om, at forskningsbaseret uddannelse af dygtige bachelorer, kandidater og ph.d.er  er vores vigtigste bidrag til samfundet”.

Yderligere oplysninger:

Prorektor for uddannelse, Berit Eika: be@au.dk og 2899 2463