Femten medarbejdere havde fredag den 10. juni en spændende eftermiddag, hvor de fik set den nye bygning både indefra og oppefra. Pladserne til den første rundvisning for medarbejderne i Skou Bygningen blev revet væk på under 30 minutter, og der planlægges på grund af den store interesse flere muligheder for at se bygningen.
14.06.2016 |
Skou Bygningen står først færdig om et år, men allerede i fredags havde de første femten medarbejdere på Biomedicin sikret sig mulighed for et lille preview på bygningerne. Institutleder Thomas G. Jensen var sekunderet af den tekniske chef Conor Leerhøy, da han førte medarbejderne fra de laveste kælderniveauer 20 meter under jordoverfladen til gulvet på den kommende 2. etage, der nu står ca. 12 meter over jorden.
På turen fik man mulighed for at fornemme størrelsen af den bygning, der fra næste år kommer til at huse over 200 af Biomedicins ansatte, og enkelte fik mulighed for at stå på det sted, hvor deres laboratorium eller kontor kommer til at være.
Pladserne til rundvisningen blev revet væk på under 30 minutter, og der vil derfor blive arrangeret flere rundvisninger i den kommende tid, så hold øje med indbakken.
Se flere billeder på hjemmesiden om byggeriet: http://biomed.medarbejdere.au.dk/byggeri/