Kærlighedshormonet oxytocin forbedrer evnen til at synkronisere og påvirker dermed indirekte samarbejde og tilhørsforhold, viser et nyt forskningsprojekt fra Center for Music in the Brain.

08.12.2016 | Nanna Jespersgård

Vi har identificeret en af nøglespillerne ift. at forstå fællesskabsfølelse, siger professor Peter Vuust om forskningsresultatet, der netop er publiceret i Nature-magasinet Scientific Reports. Foto: Thomas Knoop

De fleste har stået i menneskemængden ved en koncert og klappet i takt til musikken. Nu tyder meget på, at de koncertgængere, der har et højere oxytocin-niveau, klapper takten med en større præcision, end hvis man har et lavere oxytocin-niveau.

I hvert fald viser et nyt forskningsprojekt fra Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet / Det Jyske Musikkonservatorium, at forsøgspersoner, der uden at vide det har fået ’kærlighedshormonet’ oxytocin som næsespray, er generelt bedre til at synkronisere end forsøgspersoner, der har fået placebo i form af saltvand gennem næsen. Forskningsresultatet offentliggøres i dag i Scientific Reports, der er et af det prestigefyldte tidsskrift Natures magasiner.

Professor Peter Vuust, der står i spidsen for Center for Music in the Brain, forklarer, at man i forsøget placerede 50 makkerpar – halvdelen med og halvdelen uden oxytocin-påvirkning – i hver deres lokale, forbandt dem med høretelefoner og bad dem ’tappe’ eller klikke samme rytme i et tastatur.

”Forsøget viser, at evnen til at stemme tidsmæssigt overens skærpes af oxytocin-hormonet, når den ene følger den anden, men der er ingen indikationer på, at oxytocin-niveauet påvirker forsøgspersonernes sympati for deres makker” siger Peter Vust, der peger på, at oxytocin jo er almindelig kendt som det naturligt forekommende hormon og ’love drug’, der påvirker social interaktion. Fx er oxytocin med til at få mælken til at løbe hos en mor, der ammer.

En nøglespiller ift. fællesskabsfølelse

Det er samtidig velkendt, at vi som mennesker føler større tilknytning til hinanden, når vi synkroniserer vores bevægelser ved fx at gå i takt, klappe, danse eller spille musik, men det har hidtil været uklart, om den sociale effekt er direkte eller indirekte afledt af oxytocin. Forskningsresultatet fra Music in the Brain peger i retning af, at oxytocinen primært påvirker evnen til at synkronisere og dermed indirekte samarbejde og tilhørsforhold.

”Man kan sige, at vi har identificeret en af nøglespillerne ift. at forstå fællesskabsfølelse, og dermed lægger vi også en lille brik i det store spørgsmål om, hvorfor vi overhovedet har musikken. Eller hvis man skal svinge sig op på den høje hest er forskningsresultatet med til at underbygge, hvordan musikken skaber og opretholder den sociale samhørighed i et evolutionært perspektiv,” siger Peter Vuust.

Mere om Center for Music in the Brain

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music In the Brain (MIB) er et tværvidenskabeligt forskningscenter oprettet for at undersøge, hvordan musik behandles i hjernen, og hvordan dette kan bidrage til vores forståelse af de grundlæggende principper for hvordan hjernen fungerer i al almindelighed. Centret benytter sig af moderne skanningsmetoder som fx MR, fMRI, MEG, EEG, PET samt af adfærdsforsøg.

MIB er placeret på Aarhus Universitet (AU) og er et samarbejde mellem AU og Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus/Aalborg (DJM). Med et stærkt fundament i musikalsk praksis og teori på højeste niveau, og med fokus på klinisk anvendelse af musik, vil MIB kombinere neurovidenskabelig, musikvidenskabelig og psykologisk forskning i musik med potentiale til at teste de nyeste teorier om hjernens funktion, og til at påvirke den måde, vi spiller, underviser, bruger og lytter til musik på.

Se www.musicinthebrain.au.dk og http://dg.dk/en/centers-of-excellence-2/list-of-centers/

Bag om forskningsresultatet

• Fakta om studietype: grundforskning, dobbelt-blindet randomiseret kontrol studium (RCT)
• Bag forskningsprojektet står foruden professor Peter Vuust kollegerne Line Gebauer og Maria Witek, alle fra Center for Music in the Brain, samt Ivana Konvalinka (DTU)
• Ekstern finansiering: Danmarks grundforskningsfond
• Direkte link til abstract: www.nature.com/articles/srep38416
  
  

For yderligere oplysninger kontakt

Professor, cand.scient., Ph.d. Peter Vuust
Direktør, Center for Musik i Brain (MIB)
Prof. Neuroscience, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Prof. of Music, Royal Academy of Music, Århus / Aalborg, Danmark
Direkte telefon: (+45) 78 46 16 17, (+45) 72 26 74 66,
Mobil: (+45) 2711 9471
Mail: pv@musikkons.dk