En ny opgørelse giver et fingerpeg om, hvem der løber med ph.d.-stipendierne på Health. Og det er ikke lægerne, der dominerer. Tallene kan give vigtig viden til institutternes rekrutteringspolitik.

01.11.2016 | Ulla Krag Jespersen

Ny opgørelse tegner et billede af den typiske stipendiemodtager på Health. Foto: Lars Kruse/AU.

Hun er kvinde, hun er 26-30 år, og hun kommer - ofte - med en anden uddannelsesbaggrund end de ellers nærliggende kandidatgrader i medicin og odontologi. Sådan ser billedet i grove træk ud, hvis man tegner den typiske stipendiemodtager på Health.

En ny opgørelse fra forskeruddannelsen på Health kigger tilbage på tildelte stipendier i perioden september 2014 til maj 2016 og afslører bl.a. køn, alder og adgangsgivende eksamen. Den viser også, hvordan ansøgerne og stipendierne fordeler sig på fakultetets tre forskningsprogrammer, Clinfo, Biomedicine og Public Health.

Halvdelen er hverken læger eller tandlæger

Måske lidt overraskende kommer hovedparten af stipendiemodtagerne på Health ikke med en kandidatuddannelse i medicin eller odontologi, men med det, der i opgørelsen betegnes som "øvrigt". Det kan fx være folkesundhedsvidenskab, molekylærmedicin, molekylær biologi, fysik eller sygeplejevidenskab.

Særligt Biomedicines ph.d'ere har en anden uddannelsesmæssig baggrund (84 pct.), mens Public Health kan mønstre 72 pct. i kategorien. Kun på Clinfo har et flertal af ph.d.-studerende en medicinsk eller odontologisk kandidateksamen (61 pct.).

Kvinder og unge i flertal

Så er der kønsfordelingen. Lidt over halvdelen (63 pct.) af alle stipendiemodtagerne på Health er kvinder. Fordelt på programmer trækker Clinfo og Public Health begge 64 pct. kvinder, tæt forfulgt af Biomedicine med 59 pct.

Kigger man på aldersfordelingen, er den typiske stipendiemodtager mellem 26 og 30 år (42 pct.). Generelt er det de unge, der søger og får tildelt stipendier; langt hovedparten af stipendier (82 pct.) går til personer på 35 år eller derunder. På Clinfo og Public Health kan man dog møde et par håndfulde stipendiemodtagere over 40 år (i alt seks pct.).

Clinfo er størst

Opgørelsen viser også, hvordan de ph.d.-studerende fordeler sig på de tre forskningsprogrammer. Clinfo er størst med 455 indskrevne ph.d.-studerende, mens Biomedicine og Public Health har henholdsvis 80 og 108. Det er også Clinfo, der har flest fulde stipendier (58 pct.), hvor Public Health trækker 23 pct. og Biomedicine 18 pct. Til gengæld er succesraten for at få tildelt et stipendium stort set den samme for alle tre programmer, nemlig fifty-fifty.

Endelig fortæller opgørelsen, at der gennem de seneste år er sket et fald i antallet af ansøgninger. Tallet toppede i november 2014 med 102 ansøgninger, men har siden september sidste år ligget nogenlunde stabilt på omkring 73 ansøgere til hver uddelingsrunde for alle tre programmer.

Tilskud pr. automatik

Under arbejdet med opgørelsen stod det klart for forskeruddannelsen, at mange ansøgere undlader eller glemmer at søge om tilskud til deres forløb. Derfor har fakultetsledelsen besluttet, at man ved ansøgning fremover automatisk søger om tilskuddet på 550.000 kr., gældende fra februar-runden 2017. Tilskuddet kan gives, uafhængigt af om man får fuld løn under sit ph.d.-forløb.

Niveauet for optag og stipendietildeling fortsætter uændret i 2017. De fulde stipendier opjusteres med virkning fra november-runden 2016 fra 433.000 kr. til 450.000 kr.

De strategiske prioriteringer i ansøgningsrunderne i 2017 er: Mobilitet (både udgående og indgående), tidlig rekruttering, interdisciplinære projekter og samarbejde med eksterne partnere.