AU udbyder i efteråret to workshops om håndtering af krænkende adfærd. Målgruppen for de to workshops er personaleledere, studieledere, uddannelsesledere, studievejledere, AMR og TR. Deltagerne vil blive præsenteret for universitetets guidelines på området samt blive klædt på til at varetage samtaler om krænkende adfærd med medarbejdere eller studerende.
21.10.2019 |
Er du personaleleder, studieleder, uddannelsesleder, studievejleder, tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant? Så vil du måske komme ud for at skulle holde samtaler med medarbejdere eller studerende om krænkende adfærd – som fx mobning og chikane.
For at klæde dig bedst muligt på til at håndtere sådanne samtaler udbyder AU nu to workshops; én for ledere med personaleansvar og studieledere samt én for studievejledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.
Den enkelte workshop varer 3½ time. Det er gratis at deltage.
Læs mere om de to workshops og tilmeld dig her.