Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

”Særlig type lægemiddel kan kun yderst sjældent mistænkes for at slå ellers fysisk raske ihjel”

I omkring halvdelen af de 350 obduktioner, der hvert år bliver foretaget på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, findes lægemidler med en særlig egenskab, som især anvendes i psykiatrien. Kun i yderst sjældne tilfælde kan lægemidlerne mistænkes som dødsårsag, viser studie.

23.11.2021 | Jakob Binderup Christensen

“Vi har omkring 350 obduktioner om året, og i cirka 50 procent af dem finder vi et eller flere QT-forlængende lægemidler", siger Charlotte Uggerhøj, der står bag tværsnitsstudie af QT-forlængende lægemidler.

Såkaldt QT-forlængende lægemidler, der især anvendes i psykiatrien, kan kun i yderst sjældne tilfælde mistænkes at være årsagen til uventede dødsfald, der undersøges ved retsmedicinsk obduktion.

Det er konklusionen i et nyt studie foretaget af et hold forskere fra henholdsvis Aarhus og Syddansk Universitet.

“Vores formål var at undersøge, hvor mange dødsfald der kunne tilskrives disse lægemidler. Det skyldes, at man generelt er forsigtige med at bruge dem, da QT-forlængelse kan give farlige hjerterytmeforstyrrelser, der kan medføre pludselig uventet død. Det viste sig dog, at kun meget få dødsfald kunne tilskrives disse lægemidler,” siger Charlotte Uggerhøj, ph.d og klinisk lektor på Aarhus Universitet og speciallæge i klinisk farmakologi på Aarhus Universitetshospital.

Primært anvendt i psykiatrien

QT-forlængende lægemidler dækker over en lang række medikamenter, der påvirker hjertets repolarisering - altså intervallet mellem at hjertet trækker sig sammen og aflades igen.

Der er adskillige lægemidler, der påvirker dette interval, og langt de fleste anvendes i psykiatrien.

Det er for eksempel lægemidler, man bruger mod depression og psykotiske lidelser, men det findes også blandt visse antibiotika og medicin mod kvalme.

Det var blandt andet erfaringerne fra tusindvis af obduktioner, der gjorde forskerne nysgerrige på at vide mere om, hvor farlige QT-forlængende lægemidler egentlig er.

Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet obducerer hvert år over 300 afdøde for at klarlægge dødsårsagen. Det drejer sig bl.a. om pludselige og uventede dødsfald. En betydelig del af disse dødsfald dækker over personer, der har været i behandling for psykiatriske lidelser.

741 obduktioner

For at finde ud af, hvor ofte et dødsfald kan tilskrives QT-forlængende lægemidler, gennemgik forskerne alle obduktioner fra 2017-2019 – i alt 741.

I 167 af tilfældene blev der fundet en koncentration af QT-forlængende lægemidler, der blev defineret som “højrisikabel”.

I langt de fleste af disse tilfælde kunne forskerne dog afskrive de QT-forlængende lægemidler som dødsårsagen.

Kun i syv tilfælde (0,9 procent) var det ikke muligt at afskrive de QT-forlængende lægemidler som dødsårsagen.

Mange konkurrerende årsager

Det er ifølge Charlotte Uggerhøj et overraskende lille antal.

“Vi har omkring 350 obduktioner om året, og i cirka 50 procent af dem finder vi et eller flere QT-forlængende lægemidler, så man kan godt blive forledt til at tro, at mange dødsfald skyldes disse lægemidler, “ siger hun og fortsætter:

“Men man må bare sige, at der er mange konkurrerende årsager, og det er meget sjældent, at vi mistænker, at behandling med disse lægemidler slår ellers fysisk raske mennesker ihjel”.

Studiet skal dog ikke føre til at ændre praksis, og QT-forlængende medicin skal stadig behandles med respekt og aldrig udskrives, medmindre det er bydende nødvendigt, mener Charlotte Uggerhøj.

“Man taler så meget om disse lægemidler, men hidtil har vi ikke vidst, hvor ofte en person dør af dem. Dette studie giver et lille indblik i dette. Selvom det er meget få personer, vi finder, er det stadig unge mennesker. Derudover ved vi, at risikoen for at lægemidlerne udløser en hjerterytmeforstyrrelse er større ved f.eks. hjertesygdomme, så vi kan ikke udelukke, at de kan have bidraget til dødsfaldet i visse andre tilfælde”.  

Bag om resultatet

Tværsnitsstudie

Hvem står bag studiet: Hafsa Ahmed, Cand. Med., Maiken Kudahl Larsen, Speciallæge i Retsmedicin, Phd, Morten Rix Hansen, Speciallæge i Klinisk Farmakologi, Phd. og Charlotte Uggerhøj Andersen, Speciallæge i Klinisk Farmakologi, Phd.

Hvem har finansieret studiet: Der blev ikke givet funding til dette studie.

Eventuelle interessekonflikter: Ingen.

Hvor og hvornår er studiet publiceret: 27. juni 2021 i Forensic Science International.

Kontakt:

Charlotte Uggerhøj, ph.d og klinisk lektor på Aarhus Universitet og speciallæge i klinisk farmakologi på Aarhus Universitetshospital.

Mail: cua@forens.au.dk

Telefon: 60128430

Forskning, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Retsmedicin, Ph.d.-studerende