Fælles praksisnære forskningsprojekter, dele-stillinger og samarbejde om undervisning er nogle af elementerne i ny samarbejdsaftale mellem Institut for Folkesundhed og DEFACTUM. Samarbejdet er ikke nyt – til gengæld er det mere ambitiøst end nogensinde, siger de to parter.
14.11.2019 |
I en ny samarbejdsaftale giver Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM hinanden hånd på, at de ved fælles hjælp skal styrke og samle forsknings- og uddannelsesmiljøet på folkesundhedsområdet. Målet er at skabe synergi mellem parternes indsatser, så samspillet mellem forskning, undervisning og praksis går op i en højere enhed.
Ifølge institutleder Ole Bækgaard fra Institut for Folkesundhed er styrken ved den nye aftale, at den ikke kun angiver hensigten med samarbejdet, men også tydeligt angiver, hvordan samarbejdet kan udmøntes i praksis.
”Hverken vi eller DEFACTUM er interesserede i samarbejdsaftaler, som blot funger som hensigtserklæringer. Vi er ambitiøse, og vi har i den nye aftale forsøgt så konkret som muligt at udpege fælles muligheder for en styrkelse af folkesundhedsområdet. Samtidig indeholder aftalen et fokus på det faglige samarbejde understøttet af et tydeligt ledelsesophæng, så både medarbejdere og ledelse kan se, hvad der kan komme ud af et tættere samarbejde. Samarbejdet skal give mening for den enkelte medarbejder og være let at engagere sig i,” siger han.
Vicedirektør for DEFACTUM Mette Kjølby har store forventninger til den nye samarbejdsaftale:
”Med samarbejdsaftalen får vi mulighed for at styrke et allerede stærkt folkesundhedsmiljø i regionen og på universitetet. Vi har et stærkt fundament at bygge videre på, så vi i fælleskab kan forløse det fulde potentiale inden for forskning på folkesundhedsområdet til gavn for borgerne,” siger hun.
Den nye samarbejdsaftale omfatter bl.a. en mulighed for, at DEFACTUM-medarbejdere kan undervise på de uddannelser, som Institut for Folkesundhed er ansvarlig for. Ikke bare som gæsteforelæsere, men som en integreret del af instituttets undervisningsteams.
Derudover vil instituttet og DEFACTUM bl.a. samarbejde om:
Institutleder Ole Bækgaard
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 60 20 26 74
Mail: obn@ph.au.dk
Vicedirektør Mette Kjølby
Region Midtjylland, DEFACTUM
Mobil: 40 89 31 64
Mail: metkjo@rm.dk