Ny forskning fra Aarhus Universitet tyder på, at screening for brystkræft resulterer i flere diagnoser af tidlig kræft – men at der ikke ses et tilsvarende fald i de alvorlige og aggressive tilfælde.

04.03.2014 | Kirsten Olesen

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at screening for brystkræft stort set ikke flytter på statistikken over alvorlige og aggressive kræfttilfælde.

Screening for brystkræft flytter stort set ikke på statistikken over alvorlige og aggressive kræfttilfælde.  Til gengæld resulterer screeningen i, at man tilsyneladende opdager et stort antal tidlige kræfttilfælde, der muligvis aldrig ville udvikle sig – men som i dag bliver behandlet.
Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, der netop er publiceret i European Journal of Public Health og baserer sig på data fra alle kvinder ældre end 20 år i Norge (ca. 1,8 mio. i 2010).

Ser på de forskellige kræftstadier

Det nye er, at forskerne ser på sværhedsgraden ved diagnose, der er gjort op i fire stadier: Fra de meget tidlige kræfttilfælde, der er helt lokale, og frem til de meget alvorlige tilfælde, hvor kræften har spredt sig. 
Forskerne har både set på brystkræftstadier, der blev diagnosticeret inden indførelsen af screening, under indførelsen og efter, at ordningen er gennemført. 

”Idéen med screening er, at kræft skal opdages så tidligt som muligt, så kvinden kan blive behandlet og helbredt. Så når man indfører screening, bør kvinder så at sige flyttes fra at have kræft i fremskredne stadier til at have kræft i et tidligt stadie. Hvis screeningen altså virker efter planen”, siger lektor, ph.d. Henrik Støvring, Aarhus Universitet, der sammen med BSc Mette Lise Lousdal står bag projektet.

Opdager primært ”sovende” kræft

Derfor har forskerne undersøgt, hvordan kurven har udviklet sig for de fire kræftstadier fra 1987 til 2010: 

”Vi kan se, at der siden screeningen blev indført i Norge næsten er sket en fordobling af fund af brystkræft i det tidlige stadie blandt de 50-69 årige – mens der stort set ingen ændring er i antallet af fremskredne stadier. Det tyder på, at man med screening primært opdager flere tilfælde af ”sovende” kræft, som kvinden uden screening ville være død med – ikke død af”, siger Henrik Støvring.

Han tilføjer, at der godt kan være en gavnlig effekt af screening i forhold til dødelighed – det har denne undersøgelse ikke forholdt sig til.

”Men hvis det var tilfældet, så burde der rigtignok være flere af de tidligere stadier, men der skulle være et næsten lige så stort fald af de sene. Og det har vi ikke fundet”, siger han.  

Næste skridt i forskningsprojektet bliver at analysere tilsvarende tal fra Danmark.

• Se artiklen ”Trends in breast cancer stage distribution before, during and after introduction of a screening programme in Norway”, Lousdal et al., European Journal of Public Health.

Fakta:

• Forskningsprojektet baserer sig på originaldata om brystkræfttilfælde fra Norge. Data-mønsteret er specielt velegnet, fordi det identificerer tre perioder, der kan sammenlignes: Periode uden screening for brystkræft, periode med delvist indført screening og periode med fuldt indført screening.
• Studiet udnytter, at screening kun tilbydes kvinder i alderen 50-69 år, så yngre kvinder kan fungere som en kontrolgruppe for at isolere effekten af screening.
• Alle norske kvinder ældre end 20 år indgår i undersøgelsen, der dækker perioden 1987 til 2010.
• Forskningsprojektet er udført i samarbejde med Oslo Universitet og det Norske Kreftregisteret.
• I Danmark blev screening for brystkræft indført landsdækkende fra 2007 og tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år.

Yderligere oplysninger

Lektor Henrik Støvring
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 2233 5586
stovring@biostat.au.dk