Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Se AU’s program for Forskningens Døgn

Aarhus Universitet er nu klar med programmet for Forskningens Døgn, som foregår torsdag den 26. april kl. 14-18 i og omkring Stakladen. Oplev forskningen gennem sild, hummere, krystaller, skurke i fiktionen og meget mere.

05.04.2018 | Ida Hammerich Nielson

Der er garanti for drama i Stakladen under Forskningens Døgn. Foto: Lars Kruse

Stakladen og de omkringliggende foredragslokaler forvandles torsdag d. 26. april til en legeplads for nysgerrige sjæle, hvor man kan opleve kreative, sjove og spændende præsentationer af forskningen på AU. 

Deltag blandt andet i speedforedrag om alt fra Trump og Darth Vader til computerspil og stress.

Få en forsmag på speedforedraget ”Hvori består den mørke sides kraft?”

Se programmet for speedforedrag

Besøgende kan også selv få fingrene i forskningen – røre ved glinsende sild og blåsorte hummere, lytte til bananfluer, lege med magneter, opleve fysikshow og deltage i psykologiske eksperimenter.

Se programmet for foyerområdet i Stakladen

Forskningens Døgn på Aarhus Universitet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med over 700 events og foredrag og mere end 75.000 besøgende. Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn. Læs mere

Arrangement, Alumne, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Forskningsårsstuderende, Ekstern målgruppe, Kommende studerende, Offentligheden/Pressen, Ph.d.-studerende, Studerende