Nyfødtes vægt ser ud til at falde selv ved små mængder af nitrat i det drikkevand, som mødrene drikker før og under graviditeten. Det viser en ny stor registerundersøgelse fra forskere ved universiteterne i Aarhus og Chicago, USA. De spørger nu, om grænseværdien er sat for højt?

23.03.2021 | Nanna Jespersgård

Der er ingen tvivl om, at undersøgelsens resultat udfordrer den grænseværdi, som hele den vestlige verden har fastsat, siger professor Torben Sigsgaard. Foto: Greg McQueen Photography.

Jo mere nitrat, der er i mødres drikkevand, jo mindre babyer føder de. Men nok så foruroligende kan den dalende fødselsvægt registreres, når kvinden udsættes for nitratniveauer under EU’s grænseværdi på 50 milligram nitrat per liter.

Det viser en registerundersøgelse af mere end 850.000 fødsler i Danmark, der netop er publiceret i et dansk-amerikansk samarbejde ledet af professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og ph.d. Vanessa Coffman fra det tilsvarende institut på University of Illinois, Chicago (UIC).

Både kortere og 10 gram lettere

Forskergruppen er med afsæt i danske registerdata er nået frem til, at babyer født af mødre, hvis drikkevand indeholder mellem 25 og 50 milligram nitrat per liter – det vil sige fra halvdelen af den gældende grænseværdi og op til maxgrænsen – vejer gennemsnitligt 10 gram mindre end babyer født af mødre med mindre nitrat i hanevandet. De lettere babyer er også en lille smule kortere, mens deres hovedstørrelse er upåvirket af mængden af nitrat – altså den form af udvasket kvælstof fra landbruget, der hyppigst optræder i grundvand.

Ifølge professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet er det svært at sige, om vi skal være bekymrede for folkesundheden i de områder, hvor nitratmængden er høj:

”Forskellen i kropslængde og vægt lyder umiddelbart lille, i gennemsnit kun 10 gram, men den er ikke ubetydelig, hvis den nyfødte også af andre grunde starter livet som undervægtig. I det hele taget er fødselsvægten kendt for at have livslang indvirkning på menneskers helbred og udvikling,” siger Torben Sigsgaard.

”Der er ingen tvivl om, at undersøgelsens resultat udfordrer den grænseværdi, som hele den vestlige verden har fastsat, så det er noget af en supertanker, der skal om ikke vendes, så råbes op,” siger Torben Sigsgaard og henviser til, at både WHO, EU og de amerikanske myndigheder først anser drikkevand for at være sundhedsskadeligt, når indholdet af nitrat er højere end 50 milligram per liter.

Blå børn eller små børn?

Undersøgelsen på tværs af kontinenterne blev sat i værk, fordi det længe har været kendt at meget høje nitratkoncentrationer kan føre til, at man udsættes for nitrit. Det hæmmer kroppens evne til at optage ilt og kan føre til det farlige blå-barn-syndrom, eller methæmoglobinæmi, som syndromet  hedder på fagsprog. Nitrat i drikkevandet mistænkes også for at være skyld i flere kroniske sygdomme, blandt andet tarmkræft. Ligeledes er det forskningsmæssigt velbeskrevet, hvordan landbrugets gødning afhængig af lokale geologiske og geokemiske forhold i undergrunden siver mere eller mindre ned i grundvandet.

”Med undersøgelsen har vi fastslået, at det er nødvendigt at udforske effekten af de lave nitratkoncentrationer i drikkevandet, hvis vi skal vurdere tilstrækkeligheden af de gældende grænseværdier – og det er muligt takket være de unikke danske registre. Tilsvarende undersøgelser ville aldrig kunne laves alene på baggrund af amerikanske data, for de eksisterer ganske enkelt ikke,” siger professor Sigsgaard.

^{Herunder: Sådan samler forskerne viden om drikkevand. Læs mere om forskningsresultatet under animationen:}

Bag om forskningsresultatet

• Registerundersøgelsen sammenholder data fra mere end 850.000 fødsler i Danmark i perioden fra 1991-2011 med de nyfødte babyers vægt, højde og hovedmål – som igen er sammenholdt med drikkevandets indhold af nitrat via forældrenes bopæl og GEUS’ Jupiter-register, der indeholder oplysninger om drikkevandskvalitet i danske husstande med mere end 300.000 nitratprøver fra den rutinemæssige overvågning af vandkvalitet i Danmark. GEUS står for De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland.
• Vigtige samarbejdspartnere er Vanessa Coffman og Leslie Stayner fra University of Illinois, Chicago (UIC) samt Jörg Schullehner og Birgitte Hansen fra GEUS. Derudover bidrager flere kolleger fra Aarhus Universitet, herunder ”Drikkevandsgruppen” under CIRRAU, samt forskere ved Københavns Universitet.
• Studiet er finansieret af National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), USA.
• Link til den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: https://ehp.niehs.nih.gov/doi/full/10.1289/EHP7331
  

Kontakt

Professor Torben Sigsgaard
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mail ts@ph.au.dk
Mobil: 28 99 24 26