Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Seminardage "Inquiry"

Intentionen i inquiry er at stå til tjeneste for den anden, og kvaliteten af underviserens opmærksomhed er afgørende i dette arbejde.

28.02.2020 | DCM

Dato tor 26 nov fre 27 nov
Tid 10:30    16:00
Sted Aarhus
Tilmelding er lukket

Seminardage ”Inquiry”

 

Inquiry er en åben kontemplativ dialog. Det er en dialog, der har retning, men ingen fastlagt destination. Formålet med inquiry er at støtte op om deltagernes udforskning af deres egen direkte oplevelse – alt det der dukker op og viser sig i krop og sind – under den praktiske træning af mindfulness.

 

Intentionen i inquiry er at stå til tjeneste for den anden, og kvaliteten af underviserens opmærksomhed er afgørende i dette arbejde.

 

I underviserens egen træning af mindfulness kultiveres bestemte opmærksomhedskvaliteter i relation til den evigt foranderlige strøm af indtryk og oplevelser i det nuværende øjeblik. Herunder en ikke-dømmende indstilling, tålmodighed, tillid, medfølelse, ikke-stræben og accept. Det er en orientering, der med tiden kan blive kropslig forankret, og danne grundlag for et autentisk bevidst nærvær i inquiry-processen. Underviseren forholder sig til deltagernes oplevelser på samme måde, som han/hun gennem mange år har trænet det i forhold til sine egne erfaringer og oplevelse under den meditative praksis. Underviseren har herved – gennem sin egen træning af mindfulness – mulighed for på autentisk vis at demonstrere en anden måde at være i relation til livet på med accept over for behagelige såvel som ubehagelige oplevelser. En måde at være til stede på med tingene, sådan som de er – hvor krop, tanker og følelser kan opleves med klarhed, intimitet og accept.

 

Inquiry bygger på evnen til at lytte dybt til den anden uden for mange forudfattede antagelser. Evnen til ikke-at-vide er her udgangspunkt for intentionen om så vidt muligt at forsøge at forstå (frem for at dømme) den andens oplevelse.

 

Når musikken spiller – og både underviser og deltager er villig til at gå tæt på deltagerens oplevelse med nysgerrighed og undren – kan dialogen bedst beskrives som en improvisatorisk kunstart, en slags nærværs-jazz. 

 

Inquiry som dialogisk nærværspraksis kan være en støtte til bevidstgørelse og indsigt i sammenhængen mellem fornemmelser i kroppen, emotionelle tilstande og mønstre af tænkning samt deres betydning for valg, beslutninger og adfærd.

 

På disse seminardage vil du kort og godt få træning i inquiry-processen, der kræver både nærvær, mod og mildhed.

 

Læringsmål

 

  • Kunne redegøre for forskellige modeller og principper, der ligger til grund for den kontemplative dialogiske tilgang i MBSR

  • Kunne forstå og forklare sammenhængen mellem underviserens egen meditationspraksis og de bærende elementer i inquiry-processen

  • Kunne beskrive og implementere forskellige underviserkvaliteter, der er vitale for inquiry-processen

  • Kunne demonstrere evnen til at lytte dybt og på dette grundlag stille åbne sokratiske spørgsmål, der hjælper deltagerne til nærmere undersøgelse af deres erfaringer og oplevelser med respekt for individuelle grænser og behov

  • Kunne skærpe evnen til at opdage og rumme egne behov, impulser og antagelser til fordel for en åben nysgerrig og støttende dialog

 
Anbefalet læsning

Santorelli, S.F. (2016). Remembrance: Dialogue and Inquiry in the MBSR Classroom. In: D. McCown, D. Reibel, M.S. Micozzi (eds), Resources for Teaching Mindfulness. Switzerland: Springer International Publishing.

 

Meleo-Meyer, F. (2016). Interpersonal Practices: A Transformational Force in the MBI’s. In: D. McCown, D. Reibel, M.S. Micozzi (eds), Resources for Teaching Mindfulness. Switzerland: Springer International Publishing.

 

Crane, R.S. et al. (2014). Disciplined Improvisation: Characteristics of Inquiry in Mindfulness-Based Teaching. Springer: Mindfulness.

 

Piet, J., Fjorback, L., & Santorelli, S. (2016). What is required to teach mindfulness effectively in MBSR and MBCT. In: E. Shonin et al. (eds.), Mindfulness and Buddhist-Derived Approaches in Mental Health and Addiction, Advances in Mental Health and Addiction. Switzerland: Springer International Publishing.

 

Woods, S.L., Rockman, P., & Collins, E. (2016). A Contemplative Dialouque: The Inquiry Process in Mindfulness-Based Interventions.


Arrangement, Offentligheden/Pressen, Mindfulness, Mindfulness